Kære medlemmer, Velkommen til en ny, spændende sæson i vores lokalafdeling. Som sædvanlig har bestyrelsen bestræbt sig på at ”servere” gode arrangementer med nordisk islæt. Men, kære medlemmer: i denne sæson har vi ingen udflugter, for i den forgangne sæson måtte vi aflyse såvel turen til Ladby-skibet og vikingemarkedet i Glavendrup-lunden i september som museumsturen til Ribe her i foråret. Begge dele p.g.a. manglende tilslutning. Vi synes, at det er spændende temaer, og skulle nogen opfordre os til at ”hekse” i det igen, gør vi det gerne.
Med det stort anlagte arrangement med forfatteren og journalisten Leif Davidsen i Arena Assens i november 2023, tog bestyrelsen munden fuld, men alle bekymringer blev gjort til skamme, idet der kom over 300 tilhørere! Takket være to bankdonationer og en overvægt af ikke-medlemmer, gav arrangementet overskud. Så nu vover vi at sigte endnu højere og har hyret Rane Willerslev til – ikke at fortælle om sit sibiriske mareridt eller vikingernes færden – men at gøre os kloge på, hvad der skal til, for at vi mennesker kommer helskindet gennem en opløsningstid, hvor de gamle former og tanker konstant skal gentænkes og fornyes. Han kalder sit foredrag ”Rygrad og rummelighed”.
I oktober har Birthe Lis Kristensen allieret sig med Mette Rubin og Ellen Møllegaard Kristensen om tre workshops med nordisk husflid – noget af det har rødder i vikingetidens håndværk og kunst. Meget passende finder arrangementet sted på Helnæs, der har stolte aner tilbage til den tid.
I denne sæson afholder vi 2 nordiske filmaftner i henholdsvis november og januar med film og mad fra Grønland og Finland.
I anledning af undertegnedes 25 års jubilæum som formand for lokalafdelingen viser jeg billeder og tager tilhørerne med på en kavalkade med temaet ”Mit liv i Norden” (se nedenfor) ved generalforsamlingen.
Den egentlige sæson afsluttes i april, hvor vi besøger ”Galleri Galschiøt” og får en fantastisk rundvisning i det helt unikke værksted og galleri, hvor de mange skulpturer, Jens Galschiøt skaber, kan ses.
I juni 2022 var vore medlemmer inviteret til venskabsbytræf i Eidsvoll-området, hvor de respektive venskabsbyer, der havde forbindelser med NORDEN-afdelingerne i Øvre Romerike, deltog. Det var et større sammensurium, men vi har holdt kontakten og er inviteret til Halland i Sverige midt i juni 2024. Vel mødt!
Mit liv i Norden.
Jeg er rundet af et rigt foreningsliv i grænselandet med stærke forbindelser til det meste af Norden. Jeg husker svagt besøg af et helt svensk mandskor hjemme i stuen eller et norsk skolekorps i gaden. Min familie deltog i talrige venskabsbybesøg i en turnus på 3 år. Størst indtryk gjorde et venskabsbystævne i Island. Jeg var bare 10 år, men der vaktes min interesse for det nordiske for alvor.
Da jeg var barn, ejede Foreningen NORDEN Hindsgavl – det blev til både familieferie, landsmøder og kurser. I 2002 var jeg arrangør af en europæisk strygerkongres, netop på Hindsgavl. Allerede i studietiden deltog jeg i talrige udvekslinger af musikskoleorkestre, amatørorkestre, kor m.m.
Lige efter studentereksamen i 1980 var jeg Nordjobber i Island. I den forbindelse besøgte jeg et ganske særligt udbrudsområde på Vestmannaøerne og oplevede et stort vulkanudbrud i det nordlige Ísland.
Samme år deltog gemalen i et stort orkesterkursus i Reykjavík. 2 år senere havde vi lært hinanden at kende (”Vil du med hjem og se mine Islandsbilleder?!”). Vi studerede begge på konservatoriet i Esbjerg og tog sammen til Ísland på kurset, der optog musikstuderende fra Norden, da der ikke
var tilstrækkeligt med islandske konservatorieelever til at fylde orkestret op.
I starten af 80’erne kørte jeg i tog med min far til Västervik, Tønders venskabsby i Sverige for at give hånd til det svenske kongepar. I 1984 tog jeg til Östersund med 3 studiekammerater for at blive undervist af Sveriges bedste strygekvartet. Afslutningsfesten var mit første møde med surströmming!
I 1986 oplevede jeg Lapland for første gang, da vi deltog i en kammermusik-festival i Arjeplog og kørte i vores 2CV hele vejen fra svigerforældrenes gård i Småland til Nordsverige.
I starten af 90’erne var vore ”nordiske kusiner og fætre”, de baltiske lande, blevet selvstændige, og eftersom Danmark var et af de første lande, som godkendte dem, blev vi godt modtaget, da vi med en konvoj af Citroëner fra mange lande kørte gennem alle 3 lande. Som forventet var modtagelsen ved den russiske grænse noget anderledes, men vi kom da både ud af Rusland og ind i Finland, så vi kunne deltage i det såkaldte ”verdenstræf for 2CV-venner”. Mange år senere (2007) skulle vi på et lignende træf i Borlänge, hvor vi atter kørte gennem Balticum, men nu videre nordpå fra Sankt Petersborg til Murmansk via Kola-halvøen. Endnu senere (2015) vendte vi ruten gennem Balticum efter at have kørt op gennem Sverige til Polarcirklen og ned igen gennem Finland. Altid spændende med en omvej, denne gang til Polen.
Af de gamle Assens-venskabsbyer er det mest Ringebu, jeg har besøgt, bl.a. en musikskoleudveksling i 1994. Senere fulgte også ture med Assens Harmoni Orkester. Jeg kom med i NORDEN-bestyrelsen i Vissenbjerg fra midten af 80’erne og var med til at genoplive Assens-afdelingen i starten af 90’erne. Blev formand i 1997.
I 1996 havde jeg et dusin cellister med til Nordisk Ungdomsorkester Festival på Færøerne. Desuden arrangerede Foreningen NORDEN i Assens et kunsttræf for venskabsbyerne – det foregik i den fuldstændig rå Tobaksgård og andre steder i byen. Her var der malerkunst, træarbejde og alt muligt andet.
Desuden var jeg tovholder for amtskredsens nordiske musikfestival i Odense Rådhushal 1996, hvor der deltog orkestre, små ensembler, dansere og kor fra diverse venskabsbyer med partnere på Fyn.
Sommeren 1997 var jeg leder af den første rejse for Citroën-biler Ísland rundt. 35 biler deltog. Konceptet med at køre landet rundt i 3 uger (og sommetider besøge Færøerne på vejen) er gentaget 5 gange mere, senest i 2022.
I 2000 stod jeg for en workshop i Odense med den islandske komponist, Elias Davidsson – den blev gentaget i Reykjavík 2003 (ved Nordisk Musikpædagogisk Unions konference) og i Fredericias venskabsby i Litauen i 2006. År 2000 var der desuden Ungdomsorkesterfestival i Trondheim – mit celloorkester deltog sammen med strygere fra Sydslesvig, som jeg havde forbindelse med i ca. 20 år.
I 2011 holdt jeg forelæsning på en strygerkonference i Falun, og samme år underviste jeg på en musik¬sommerskole i Akureyri. Der kom mine islandske sprogkundskaber mig til nytte.

Hver pinse afholder de skandinaviske Citroën-klubber et såkaldt grænsetræf, hvor vi skiftes til at være værter. Jeg er med i den danske styregruppe, og i år var det en særlig glæde at deltage i den såkaldte landskamp. Normalt byder den holdene finurlige opgaver, f.eks. navne på bær på alle nordiske sprog, men i år var det nemt, så danskerne drog hjem med pokalen.
Jeg er meget glad for Norge, og efter en vellykket tur i 2018, planlagde vi at besøge landet i 2021. Men Coronaen drillede, så vi sejlede til Finland og kørte til Lapland og helt op til Hammerfest, i håb om at restriktionerne var lempede i Nordnorge. Det var de!
Jeg har endnu ikke rejst i Grønland, men det er på tide. Måske skulle man gøre noget ved sagen, mens vi venter på, at freden sænker sig i Nordens baghave. At rejse er at leve!

Karen Valeur