Hej!
Mit navn er Sylvester, og jeg kommer fra Danmark. Jeg bor i København, men er oprindeligt fra Nordjylland. Første gang jeg hørte om Nordjobb, var da jeg søgte et sommerjob. Efter lidt googling stødte jeg på en mulighed på Grønland, og jeg kunne ikke lade være med at sende en ansøgning.
Nordjobb har haft en stor betydning i mit liv. Gennem Nordjobb er jeg blevet taget op til de grønlandske isbjerge, de islandske vulkaner, de færøske klipper, de norske fjorde og de ålandske øer. Disse oplevelser har været meget mere end blot jobs – de har givet mig chancen for at opleve de nordiske lande på en helt ny måde, knytte stærke venskaber og udvikle mine færdigheder inden for kulturformidling.
Jeg har valgt at blive Nordjobbambassadør, fordi jeg ønsker at dele mine erfaringer og inspirere andre til at opdage de fantastiske muligheder, Nordjobb tilbyder. Det er en unik måde at kombinere arbejde, rejser og kulturudveksling i Norden. Flere bør kende til Nordjobb, fordi det ikke kun handler om at få et job, men om at få en oplevelse for livet. Skulle der være interesse fra “moderlandet” (Jylland), ville jeg med glæde kunne kombinere det med familiebesøg.
Hvis I vil høre mere om Nordjobb og de muligheder, der findes for unge i jeres område, kommer jeg meget gerne forbi og fortæller mere. Jeg ser frem til at dele mine oplevelser og forhåbentlig inspirere flere til at kaste sig ud i et eventyr med Nordjobb.
Kontakt: sylvester.amb@nordjobb.org