Foreningerne Norden (FNF)

Foreningen NORDEN har en lang tradition for samarbejde med tilsvarende foreninger i de andre nordiske lande. Foreningen indgår i et fællesskab med sine søsterorganisationer i de andre nordiske lande i Foreningerne Nordens Forbund (FNF).

 

FNF er et samarbejdsorgan mellem de nationale Norden-foreninger. Disse er udover foreningen i Danmark:

  • Pohjola-Norden, centralförbund i Finland for nordiskt samarbete
  • Norrøna Félagid i Føroyum
  • Foreningen NORDEN på Grønland
  • Norræna félagid á Íslandi
  • Norden, norsk forening for nordisk samarbeid
  • Norden, svensk förening för nordiskt samarbete
  • Föreningen Norden på Åland

Til sammen har foreningerne cirka 45.000 medlemmer. Den danske Foreningen NORDEN er den største af de nordiske foreninger.

Opgaver

Forbundets hovedopgave er at samordne de nationale foreningers fælles interesser i arbejdet med at styrke det folkelige nordiske samarbejde på alle områder.

FNF har eget principprogram, og det bygger på de prioriteringer som de forskellige nationale foreninger har foretaget i sit nationale arbejde, og præciserer endvidere indretningen af og ideologien bag virksomheden.

FNF har en primær rolle i sager, der har fællesnordisk interesse og bevågenhed, fx som ‘opposition’ eller sparringspartner til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i deres arbejde med nordiske sager.

Ledelse

FNF’s øverste organ er præsidiet, der er sammensat af landsformændene fra de nationale foreninger og en repræsentant for Foreningerne NORDENs Ungdomsforbund (FNUF).

Posten som formand går på skift mellem medlemmerne af FNF, dog kan de selvstyrende områder ikke opnå formandskabet.

FNF har endvidere et arbejdsudvalg, der udgøres den siddende formand, en repræsentant for den organisation, der efter rotationsordningen har formandskabet næste gang og en repræsentant fra et af de selvstyrende områder.

Desuden afholdes der møder i FNF-regi mellem de nationale sekretariatsledere og mellem de nationale konsulenter inden for forskellige indsatsområder som for eksempel skolesamarbejdet, venskabsbysamarbejdet og Nordjobb.

FNF kontor ledes af en generalsekretær. På de enkelte projekter er tilknyttet medarbejdere. FNF har kontor i København sammen med Foreningen NORDEN i Danmark.

FNF udgiver årligt en årsmelding om sit arbejde. Denne kan rekvireres på Landskontoret.

Du kan læse mere om FNF på www.fnfnorden.org.

da_DKDanish