Nu er Nordjobb sæsonen i gang

Sommer hilsen fra Nordjobb
Udgivet 1. juni 2025

Nu er Nordjobb sæsonen i gang

Nu er Nordjobb sæsonen i gang!

Sommeren er kommen, og vi ønsker at udbringe en sommerhilsen og en opdatering fra Nordjobb Danmark, som forvaltes af Foreningen Norden.

Arbejdsmarkedsprojektet Nordjobb, der arbejder for at styrke ungdomsarbejdsmobilitet på tværs af de nordiske grænser, har til og med maj måned modtaget næsten 400 ansøgere fra unge danskere, som vil ud i Norden og lære om nordisk sprog, kultur og natur, mens de arbejder.

Vi har derudover modtaget omtrent 105 unge fra Norden, som skal arbejde på diverse arbejdspladser i Danmark.


Kunne du tænke dig at møde Nordjobberne?

Hvis du kunne tænke dig at møde Nordjobberne, og befinder dig nær Blåvand, vil vi foreslå et spil golf hos Blåvandshuk Golf, en is eller andet sødt ved Blåvand Bolcher og en afsluttende middag hos Wine and Delights, som alle har ansat nordjobbere for sommeren.

Befinder du dig i det nordlige Jylland og skal stille sulten eller slukke tørsten, kan Nordjobberne blandt andet findes hos Mcknudsen, Bodilles Kro, TØRST Cocktailbar eller ved Plesners Badehotel.

Søger du derimod en overnatning på Fyn, kan du finde nordjobbere på både First Camp Hasmark og Badehotel Harmonien på Ærø, mens de også er at finde på Agersø Kro på Sydsjælland.

Er du i højere grad til øhopning, foreslår vi et besøg hos Café Bakken på Læsø, en middag hos Spiseriget på Anholt eller at du køber dine dagligvarer hos Dagli’ Brugsen i Mårup på Samsø.

Er du mere den aktive type, kan kanoer udlejes ved Silkeborg Kanocenter, som også har ansat Nordjobbere og eller kan du skue ud mod diverse spinatfelter i det ganske land, og potentielt se de 54 Nordjobbere, der er ansat hos Jensen Seeds, som er bosat i Kolding og Odense.

Kunne I være interesseret i at afholde en fritidsaktivitet for nordjobberne i jeres område, så er I velkommen til at kontakte os på Danmark@nordjobb.org.

Vi på Foreningen Norden og Nordjobb ønsker jer alle en solrig sommer!

2560 1707 Foreningen Norden