Historien
Foreningen NORDEN blev oprettet i skyggen af første verdenskrig i de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge i april 1919, og indledte hurtigt et fælles arbejde for fredelig sameksistens og fælles politiske mål i Norden under mottoet kendskab giver venskab. Stifterne håbede, at man ved øget samarbejde og forståelse kunne undgå endnu et krigsmareridt. Senere blev foreninger NORDEN dannet i Finland og Island, samt i de selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland.
Foreningen NORDEN oplevede en stor opblomstring efter 2. Verdenskrig, da erindringen om dens oprindelige formål atter aktualiseredes. Og på det tidspunkt gik foreningen fra at være en elitær til at være en bred folkelig forening.
Foreningen spillede en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af de nordiske institutioner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, ligesom foreningen var primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske pasunion, det fælles arbejdsmarked, socialkonventionen, sprogkonventionen, og tankerne om et nordisk fællesmarked.
Foreningen har to gange, i 1933 og 1934, været indstillet til Nobels fredspris.