Historien bag Nordens Dag – og svanerne, der blev et symbol på Norden
Hvert år den 23. marts markeres Nordens Dag. De nordiske flag vajer mange steder i Danmark, skoler arbejder med nordisk kultur, og rundt omkring mødes mennesker til foredrag, fællessang og arrangementer om livet i Norden.
Samtidig dukker et velkendt symbol op igen og igen. Svanen. Den kendes fra Nordisk Råds logo og fra det nordiske miljømærke Svanen. For mange er den blevet et naturligt billede på Norden og på det samarbejde, der binder landene sammen.
Færre ved, at svanen og Nordens Dag faktisk har den samme oprindelse. Begge blev lanceret i 1936 på initiativ af Foreningen NORDEN. De udsprang af den samme tanke. At styrke samhørigheden mellem mennesker i Norden og gøre fællesskabet synligt i hverdagen.
Når vi i dag fejrer Nordens Dag, er det derfor også historien om, hvordan et folkeligt initiativ voksede til en fælles nordisk tradition.
En idé, der skulle samle Norden
I begyndelsen af 1930’erne voksede ønsket om at styrke forbindelserne mellem de nordiske lande. Der fandtes allerede tætte kulturelle bånd. Sprog, historie og traditioner bandt landene sammen. Men mange mente, at fællesskabet også burde mærkes tydeligere i befolkningerne. Derfor tog Foreningen NORDEN i Danmark i 1934 et initiativ. På et delegeretmøde på Hindsgavl Slot foreslog man at indføre en fælles nordisk mærkedag. Tanken var enkel. En dag hvor de nordiske lande kunne samles om det, de har til fælles. Sprog, kultur, historie og værdier.
Forslaget blev modtaget med stor interesse. De nordiske søsterforeninger bakkede op, og året efter besluttede man på et møde i Holmenkollen i Oslo at arbejde videre med planen. I januar 1936 blev den endelige beslutning truffet i Stockholm. Senere samme år blev Nordens Dag markeret for første gang.
Da Nordens Dag blev fejret første gang
Den første Nordens Dag blev markeret den 27. oktober 1936.
Dagen begyndte tidligt. Klokken 7.45 ringede kirkeklokkerne fra domkirker rundt om i Norden. Først ringede de hver for sig, og derefter samtidig. Det var startskuddet til en dag, der mange steder satte fokus på Norden. I skolerne arbejdede eleverne med nordiske emner, og i Danmark fik elever over tolv år et hæfte med de nordiske nationalsange. Tanken var, at børn og unge skulle lære de andre nordiske lande bedre at kende.
Radioen spillede også en vigtig rolle. Her blev der sendt taler og programmer til lyttere i hele Norden. Om aftenen talte de nordiske statsoverhoveder i radioen. Det var kong Gustaf af Sverige, præsident Svinhufvud af Finland, kong Christian af Danmark og Island samt kong Haakon af Norge. På den måde blev Nordens Dag allerede fra begyndelsen markeret mange steder på samme dag. I skoler, i kirker og hjemme ved radioerne. En fælles anledning til at rette blikket mod Norden.
Svanerne fra Norden
I forbindelse med den første Nordens Dag præsenterede Foreningen NORDEN også et symbol, som siden skulle få sit eget liv. Fem svaner, der flyver sammen over Norden.

Nordens 5 svaner
Motivet var inspireret af digtet Svanerne fra Norden af Hans Hartvig Seedorff Pedersen. I digtet flyver svanerne hen over landskabet som et billede på fællesskab og retning. Hver fugl flyver for sig, men de følger den samme kurs.
Senere blev svanerne inspiration til svanelogoet for Nordisk Råd, som i dag er et af de mest genkendelige symboler på nordisk samarbejde. Mange møder også svanen i hverdagen gennem det nordiske miljømærke Svanen. På den måde voksede et symbol, der begyndte i Foreningen NORDEN, til et fælles tegn for hele regionen.
Vidste du?
-
Nordens Dag blev første gang markeret i 1936
-
Den blev oprindeligt fejret den 27. oktober
-
I dag markeres den den 23. marts til minde om Helsingforsaftalen i 1962
-
Initiativet til dagen kom fra Foreningen NORDEN i Danmark
En dag, der stadig samler Norden
I dag markeres Nordens Dag den 23. marts. Datoen henviser til underskrivelsen af Helsingforsaftalen i 1962, som danner det formelle grundlag for det nordiske samarbejde. Men ånden bag dagen er den samme.
Foreningen NORDEN i Danmark markerer hvert år dagen over hele landet. Lokalafdelinger arrangerer foredrag, fællessang, skoleaktiviteter og kulturelle møder. Mange steder sker det i samarbejde med kommuner, biblioteker og kulturinstitutioner.
Nordens Dag er derfor både en fejring af det officielle samarbejde mellem landene og af det folkelige engagement, der har været drivkraften siden begyndelsen.
Et fællesskab, der stadig flyver
Da Foreningen NORDEN lancerede Nordens Dag i 1936, var ambitionen at gøre det nordiske fællesskab levende for mennesker i hverdagen. Den ambition lever stadig.
Hver gang Nordens Dag markeres, mødes mennesker i Norden om kultur, sprog og fælles værdier. Det er en påmindelse om, at det nordiske samarbejde ikke kun findes i aftaler og institutioner. Det lever i møderne mellem mennesker.
Og måske er det netop derfor, svanerne stadig flyver over Norden.