Nordisk Råd – det parlamentariske samarbejde
Nordisk Råd blev dannet i 1952 med dét formål at fremme samarbejdet mellem de nordiske lande, og er samarbejdsorganet for de nordiske landes parlamenter. Nordisk Råds parlamentarikere drives først og fremmest af viljen til, at Norden skal være en god region at bo, leve og arbejde i. En af Nordisk Råds store landvindinger er den nordiske pasunion, som lader nordiske medborgere rejse uden pas i de nordiske lande.
Rådet har 87 valgte medlemmer. Danmark, Finland, Norge og Sverige har 20 medlemmer hver, hvoraf Danmarks repræsentanter udgøres af to fra Færøerne og to fra Grønland, mens Finland har to repræsentanter fra Åland. Island har syv medlemmer. Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter, og udvælges af parlamentet efter forslag fra partigrupperne.
Læs mere om nordisk råd: www.norden.org/da/nordisk-raad