Bliv frivillig
Foreningen NORDEN er en medlemsorganisation, som er styret at et netværket af frivillige.
Vi er over 8.000 medlemmer og 80 lokale afdelinger fordelt over hele landet. Som frivillig har du mulighed for at gøre en aktiv indsats i din lokale bestyrelse. Det er bestyrelsen som planlægger årets aktiviteter, såsom foredrag, musik-, litteratur- og filmarrangementer, rejser og udflugter, mm. Det er dig selv der bestemmer, hvilke opgaver du vil tage del i.
Overvejer du at blive frivillig?
Bliv frivillig lokalt
Hvis du overvejer at blive frivillig, så tag med på den årlige generalforsamling i marts og stil op til en bestyrelsespost. Du kan også henvende dig til den nuværende bestyrelse og tilbyde din hjælp med at løse opgaver, som du selv brænder for.
Bliv frivillig i landsstyrelsen
Landsstyrelsen er foreningens højeste myndighed. Medlemmerne. vælges på det årlige repræsentantskabsmøde i maj. Medlemmerne vælges efter indstilling fra de lokale afdelinger. Nogle vælges i de regionale kredse på en generalforsamling i april.
Repræsentantskabet vælger formand og næstformænd, mens landsstyrelsen vælger de øvrige medlemmer fra sin midte.
Hvis du har spørgsmål, så send gerne en mail til landskontoret@foreningen-norden.dk