Novo Nordisk Fonden i gigantisk nordisk computer-satsning

Udgivet 18. september 2025

Novo Nordisk Fonden i gigantisk nordisk computer-satsning

Vil bruge Norden som trædesten til et europæisk samarbejde

Verdens største fond, Novo Nordisk Fonden, vil bruge Norden som trædesten til et europæisk samarbejde. Fonden har netop købt verdens største kvantecomputer, som bliver stillet til rådighed for nordiske forskere. Vi taler med fondens administrerende direktør om nordisk samarbejde.

– Hvis vi skal dele noget med andre lande, er det først og fremmest de nordiske. Derfor er det oplagt at lade nordiske forskere få adgang til den nye supercomputer, siger Mads Krogsgaard Thomsen, som er administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden og tidligere forskningsdirektør i Novo Nordisk.

Han taler om Magne, verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer, som fonden netop har købt sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond for 600 mio. kr. Navnet Magne er inspireret af den nordiske mytologi, hvor Thors søn Magni er kendt for sin enorme styrke. Og Magnes computerkraft er da også så enorm, at den aktuelt står til at blive verdens stærkeste kommercielt tilgængelige kvantecomputer.

Med Magne får Danmark og Norden adgang til et hidtil uset forskningsmæssigt og kommercielt potentiale, der vil bidrage til en global førerposition.

Det hele begyndte med Bohr

Det er netop det nordiske perspektiv, vi taler med Mads Krogsgaard Thomsen om. Han begynder med at bringe os 100 år tilbage.

– Niels Bohr opfandt kvantemekanikken i 1920erne og helt frem til 50erne havde Danmark en særlig position inden for fysik og kemi, som bragte et hav af Nobelprismodtagere hertil. Der er faktisk stolte traditioner i Norge, Sverige og Finland også, og da vi er så tæt forbundne, vil vi stille computertid til rådighed for forskere fra alle nordiske lande.

– Rent praktisk kommer det nordiske samarbejde til at foregå ved, at forskerne søger om tid på Magne gennem Microsofts cloud-system. Når bookingen imødekommes, kan forskerne søge Novo Nordisk Fonden om penge til at komme i gang, siger Krogsgaard Thomsen, som refererer til Draghi-rapporten, når han skal begrunde fondens nordiske satsning.

Draghi-rapporten handler om europæisk konkurrenceevne, EUs fremtid og behovet for reformer – forfattet af tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank og tidligere premierminister i Italien, Mario Draghi.

– Rapportens nok væsentligste konklusion er, at Europa skal bindes tættere sammen. Det budskab tager vi seriøst og benytter Norden som startsted for et større og bredere europæisk samarbejde med tiden. Norden er oplagt, fordi regionen er meget ensartet med hensyn til uddannelse, sundhedsdata og sprog. Mange af vores systemer er opbygget, så de knytter os til hinanden på tværs af de nordiske grænser. Derfor er det nemt at samarbejde i Norden.

Årelangt nordisk samarbejde

Det nye samarbejde om Magne bygger da også på Novo Nordisk Fondens årelange erfaringer med nordisk samarbejde.

– Vi har arbejdet tæt sammen med Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og ministre i årevis, og vores fond støtter f.eks. en række af de forskningsprogrammer som gennemføres i NordForsk, som rådgiver og finansierer forskning i Norden.

– Vi ønsker et stærkt Norden på forskning og teknologi, som bygger ovenpå det eksisterende kulturelle og geografiske fællesskab. I et sådant miljø vil vi kunne fremelske et stærkt nordisk kvanteøkosystem. Derfor indbyder vi nordiske forskere til at være med.

– Dertil kommer, at vi har en fælles historie i Norden, der bygger på samhørighed helt tilbage fra Kalmarunionen. Dette fællesskab kan vi udnytte til at skabe synergi på mange andre områder. Tag bare energiområdet, hvor Norge har vandkraft, Finland skovbrug og biomasse, Sverige atomkraft og Danmark er i front med udnyttelse af vindenergi. Vi kompletterer hinanden og kan således udnytte ikke bare ligheder, men også forskelle mellem de nordiske lande, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En stor millioninvestering skal bringe Danmark helt i front, når det gælder om at sikre Danmark adgang til kritisk teknologi. Her præsenterer bl.a. Mads Krogsgaard Thomsen (nummer tre fra højre) og erhvervsminister Morten Bødskov (A) (nummer to fra højre) projektet, der får et særligt nordisk ophæng, idet nordiske virksomheder vil få førsteret til at bruge computeren. Foto: Maja Mohr, Erhvervsministeriet.

Novo Nordisk Fonden – verdens største fond

Novo Nordisk Fonden er verdens største filantropiske fond. Den råder over en formue på mere end 1.000 mia. kr. og uddeler omkring 10 mia. kr. om året.

Fonden er en uafhængig dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Pengene kommer fra de virksomheder, som fonden ejer: først og fremmest Novo Nordisk, landets suverænt mest værdifulde virksomhed med 75.000 ansatte.

I sommer valgte fonden at give ti mia. kr. til den grønne trepart. Det var den største fondsbevilling nogensinde i Danmark og helt nyt, at en privat fond var med til at finansiere en politisk aftale.

Nordisk mytologi – nordisk teknologi

Fonden investerede sidste år 600 mio. kr. i supercomputeren Gefion, som med AI-computerkraft, kunstig intelligens, kan gøre os langt bedre til at forudsige vejret og kurere sygdomme. Myten fortæller, at den nordiske gudinde Gefion fik en dag og en nat til at pløje, og al den pløjede jord måtte hun få. Så forvandlede hun sine fire sønner til okser og pløjede det, der blev til en stor del af Danmark.

I år har fonden investeret et lignede beløb i kvanteteknologi i form af supercomputeren Magne, hvis navn er inspireret af den nordiske mytologi, hvor Thors søn Magni er kendt for sin enorme styrke.

Magne leveres af et partnerskab mellem Microsoft og Atom Computing, begge verdensførende virksomheder inden for kvanteteknologi. I Lyngby nord for København har Microsoft investeret mere end en mia. kr. i at opbygge sit globale innovationscenter for kvanteteknologi. Og Atom Computing, der sidste år fik både EIFO og PensionDanmark ind som investorer, er i gang med at etablere sit europæiske hovedkontor i København.

Kvantemekanik er en gren af fysikken, der beskæftiger sig med universets mindste bestanddele, som atomer og partikler, og med hvordan de opfører sig.

Kvanteingeniør måler den optiske effekt af en laserstråle.
Foto: Atom Computing.

Optiske komponenter i en kvantecomputer. Foto: Atom Computing.

 

150 150 Foreningen Norden