Norden må stå sammen – ellers sætter andre retningen

Grundlovsdag er en anledning til at fejre vores demokrati og de rettigheder, vi bygger vores samfund på. Men det er også en påmindelse: Demokrati og retsstat er ikke selvfølgeligheder. De er under pres i en verden, hvor magt i stigende grad afgør ret.

I den virkelighed bør Danmark og de øvrige nordiske lande tænke nyt. Vi bliver ganske enkelt stærkere ved at stå sammen.

Den nye danske regering har taget et vigtigt skridt. I regeringsgrundlaget er der nu et helt kapitel om Norden med ambitioner om tættere samarbejde om blandt andet grøn energi, teknologi, forsvar og en stærkere fælles stemme i EU. Det er positivt – men det er kun begyndelsen.

For potentialet er langt større. De nordiske lande deler værdier som demokrati, tillid og respekt for internationale spilleregler. Samtidig er vi tilsammen en økonomisk stormagt: Hvis Norden var ét land, ville vi være verdens 11. største økonomi.

Alligevel optræder vi alt for ofte hver for sig.

Det er en udfordring i en ny geopolitisk virkelighed, hvor små og mellemstore lande har svært ved at sætte retning alene. Som Canadas premierminister Mark Carney formulerede det tidligere i år: “Middle powers cannot afford to go it alone.”

Det gælder i høj grad for Norden.

En væsentlig barriere er, at rammerne for samarbejdet er forældede. Helsingforsaftalen fra 1962 afspejler en anden tid. I dag fylder klima, digitalisering, global konkurrence og sikkerhed langt mere – men det afspejles ikke i tilstrækkelig grad i samarbejdet.

Derfor bør vi tage næste skridt og modernisere aftalen markant. Det nordiske samarbejde skal i langt højere grad omfatte områder som energi, digital infrastruktur, erhvervspolitik og forsvar.

Heldigvis er der opbakning. En analyse fra Kraka viser stærk folkelig støtte til tættere samarbejde med de nordiske lande. Også i erhvervslivet vokser interessen, og i civilsamfundet ser vi stigende engagement.

Men hvis samarbejdet for alvor skal løftes, kræver det også en stærkere fælles offentlighed. I dag foregår den politiske debat næsten udelukkende nationalt. Vi mangler en nordisk samtale på tværs af grænserne.

Derudover bør det nordiske samarbejde forankres bedre demokratisk. Ét oplagt skridt kunne være direkte valg til Nordisk Råd, så borgerne selv får en stemme på nordisk niveau.

Valget er i virkeligheden enkelt: Enten fortsætter vi som i dag – eller også tager vi konsekvensen af en verden i forandring og styrker samarbejdet markant.

Alternativet er ikke stilstand. Alternativet er, at andre sætter retningen for os.

Hvis vi vil bevare vores værdier og vores handlekraft, skal vi stå tættere sammen i Norden. Det er ikke bare en ambition – det er en nødvendighed.