Foreningen Nordens formand, Lars Barfoed har skrevet denne kommentar i anledning af en ny samarbejdsaftale, som de nordiske flyvevåben netop har indgået:

Nordiske luftvåben viser vejen

Krigen i Ukraine har bragt landene omkring Østersøen tættere sammen i et forsvar imod Rusland. Senest har cheferne for de fire nordiske flyvevåben indgået en aftale, som gør Finland, Norge, Sverige og Danmark til en ’en formidabel kraft’, som den norske flyvevåbenchef udtrykte det i Aftenposten. Landene vil råde over omkring 250 jagerfly, cirka det samme som Frankrig og Storbritannien lagt sammen.

Set fra et nordisk perspektiv er samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser altid interessant, også selvom det sker på en tragisk baggrund som krigen mellem Ukraine og Rusland.

Men hvis vi ser den danske flyvevåbenschef Jan Dams udtalelser både i forsvarets pressemeddelelse og i medierne med civile øjne, åbner der sig gennemgribende muligheder for stordrift og samdrift i Norden.

Jan Dam siger blandt andet, at luftvåbnene gerne arbejde så tæt sammen i Norden, at de udefra bliver opfattet som én styrke, og han begrunder samarbejdet således:

’Antallet af jagerfly ændrer sig jo ikke, bare fordi vi arbejder sammen. Det er mere det, vi gør for at kunne udnytte dem i fællesskab – hvordan de kan indsættes mere effektivt sammen, så vi ikke flyver rundt ude i Østersøen og flytter os for hinanden, men samarbejder.’

Den begrundelse for et tættere nordisk samarbejde på ét felt, gør det indlysende at samarbejde tættere på andre områder. Det kan være transport, uddannelse, beredskab, miljø, sundhed – og sikkerhed i det hele taget.

Dette samarbejde har været Foreningen Nordens mission siden vi blev stiftet i 1919, og der er sket meget, ikke mindst siden den nordiske grundlov, Helsingforsaftalen blev underskrevet i 1962, men bestemt ikke nok. Det står lysende klart, når man læser Jan Dams formulering om det integrerede nordiske flyvevåben, som vil betyde, at for eksempel svenskere kan flyve danske afvisningsmissioner eller omvendt, når russiske fly nærmer sig.

Læg især mærke til denne bemærkning fra den danske luftvåbenchef: ’I stedet for at vi konfronterer et fly ude i internationalt luftrum, og så gør svenskerne det fem minutter efter, kan vi aftale, at Sverige har opgaven i dag, og så har vi den i morgen.’

Mit sigte er at få både danske og nordiske politikere til at forstå rækkevidden og nytteværdien af nordisk samarbejde på stort set hele velfærdsområdet. Vi har så mange muligheder for at indløse gevinsterne af et bredt samarbejde, at det forekommer nærmest ubegribeligt, at vi ikke er nået længere.

Jeg håber, at luftvåbnenes konklusion kan være rettesnor for nordisk politisk samarbejde af en helt anden kaliber, end vi er vant til.

Vi har konstruktionen til udførelse klar i form af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Nu mangler vi bare en bred politisk erkendelse.

Jeg kan love, at der ikke bare er forbedring i kvalitet og effektivitet, men også besparelser ved at tænke nordisk samarbejde i et bredere perspektiv.

Lars Barfoed