Norden risikerer at miste Grønland og Færøerne

Udgivet 3 timer siden

Norden risikerer at miste Grønland og Færøerne

Norden risikerer at miste Grønland og Færøerne, hvis revisionen af Helsingforsaftalen trækker ud

De nordiske regeringer må nu få afklaret, hvilken status Færøerne, Grønland og Åland skal have i det officielle nordiske samarbejde. Spørgsmålet skal afgøres i den igangværende revision af Helsingforsaftalen, men den proces er forsinket. Vi opfordrer regeringerne til at gøre arbejdet færdigt efter en klar tidsplan og i tæt dialog med de tre lande. Den juridiske udredning ligger klar, og nu er det op til dem at finde en løsning. Trækker sagen ud, risikerer Norden at miste Grønland og Færøerne.

Helsingforsaftalen, som siden 1962 har været grundlaget for det officielle nordiske samarbejde, er indgået mellem de fem nordiske stater. De tre landes plads i aftalen har i flere år været et af de vigtigste uafklarede spørgsmål i samarbejdet, og det er langtfra kun et formelt spørgsmål.

Ved Nordisk Råds session i Oslo i oktober 2023 sagde formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede: »Hvis ikke I vil tage venskabet med os alvorligt og sikre, at vi er med og bliver hørt må vi revurdere vores deltagelse her.« I maj 2024 satte han Grønlands politiske samarbejde på regeringsniveau i Nordisk Råd på pause, efter at det svenske formandskab havde meddelt, at de tre lande ikke ville blive inviteret til de nordiske statsministres sommermøde. Ved sessionen i Reykjavik i oktober 2024 sagde Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen: »Enten er vi helt med, eller også er vi slet ikke med.«

Vi tager disse udsagn alvorligt. Både Grønland og Færøerne har gjort det klart, at deres deltagelse i samarbejdet afhænger af, hvordan sagen bliver løst. Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for det nordiske samarbejde, hvis den trækker ud, ikke mindst nu, hvor samarbejdet om sikkerhed og beredskab i Norden og Arktis har fået ny betydning.

Det var Nordisk Råd, der tog initiativ til at opdatere aftalen. Rådet vedtog enstemmigt i oktober 2024 rekommandation 21/2024, som blandt andet går ud på, at Færøernes, Grønlands og Ålands deltagelse i samarbejdet skal afspejle udviklingen i deres selvstyre. Rådet har desuden på Færøernes initiativ givet de tre lande faste pladser i sit præsidium fra 1. januar 2026, og i 2027 deler Danmark, Færøerne og Grønland præsidentskabet i Nordisk Råd.

Også regeringerne er gået i gang. I februar 2025 besluttede de at få en juridisk udredning af de folkeretlige rammer for de tre landes deltagelse i aftalen. Udredningen, som Elina Pirjatanniemi og hendes kolleger ved Åbo Akademi udarbejdede, blev offentliggjort i februar 2026. Den 16. marts 2026 nedsatte samarbejdsministrene en kommission med repræsentanter for regeringerne i alle otte lande, som skal udarbejde forslag til ændringer af Helsingforsaftalen vedrørende de tre landes deltagelse. Det er vigtige skridt, og vi anerkender det arbejde, der er gjort.

Ifølge kommissoriet skulle kommissionens forslag have ligget klar til Nordisk Råds session i Helsingfors i denne uge. I stedet får samarbejdsministrene på deres møde den 28. oktober en statusrapport om arbejdet. Vi har forståelse for, at et så vigtigt spørgsmål kræver grundig forberedelse, men vi håber, at statusrapporten bliver et skridt på vejen og ikke et ophold. Jo længere sagen trækker ud, desto sværere kan det blive at bevare den tillid, der er opbygget. Derfor haster det.

Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden Danmark
Torbjörn Nyström, formand for Norrøna Felagið í Føroyum
Sara Fleischer, forperson for Foreningen Norden Grønland
Hrannar Björn Arnarsson, formand for Foreningen Norden Island
Maiken Poulsen Englund, formand for Föreningen Norden på Åland

150 150 Foreningen Norden