Uddannelse er nøglen til Nordens styrke
Det skal være nemt at uddanne sig i og om Norden og vi tror at en stærk uddannelse er nøglen til Nordens fremtid.
Foreningen Norden arbejder for at:
- Styrke undervisningen i nabosprog og nabokultur i folkeskolen så eleverne får mere viden om de forskellige nordiske lande samt bedre forståelse og integration.
- Skabe netværk mellem unge fra de nordiske lande ved at inddrage Norden i ungdomsuddannelser.
- Styrke erhvervsuddannelser hvor unge har en mulighed for at tage praktikophold i andre nordiske lande.
I dag har vi to projekter kørende som understøtter disse formål.
- Norden i Skolen er vores gratis undervisningsplatform hvor vi giver lærere og elever redskaber til at arbejde med skandinavisk nabosprogforståelse og nordisk kultur.
- Nordfokus fokuserer på at gøre erhvervsuddannelser mere attraktiv ved at hjælpe unge med at tage praktik i et andet nordisk land. Dette vil på lang sigt bidrage til et mere samlet arbejdsmarked i Norden og give unge muligheder for personlig og faglig vækst.