Nordisk Sommerlejr 2024 – for børn i alderen 11-15 år

19-02-24 norden 0 comment

Var det noget at komme på nordisk sommerlejr?

Var det noget at møde børn fra alle de andre nordiske lande?

Var det noget at møde de skandinaviske sprog, og opdage at de ikke er så svære at forstå? Og lære hinandens kulturer at kende f.eks., mens du svømmer i en skøn svømmehal med vipper?

Var det noget at klatre i en smuk klatrepark, ride i Dyrehaven, juniorbowle, se Frederiksborg slot, eller opleve København og Tivoli sammen med en masse andre nordiske børn på din egen alder?

Så har du chancen nu!

Årets nordiske sommerlejr løber af stablen i dagene 5. – 9. august 2024.
Prisen er 3000 kr.

Nordisk sommerlejr afholdes i Hillerød i samarbejde med Foreningen Norden. Det er og bliver en fest! Og en fest holdes på afslutningsaftenen.
Der er voksne ledere fra alle nordiske lande, og lejrleder er generalsekretær i Foreningen Norden, Christian Lagoni.

Prisen dækker alle måltider, ophold på lejrskolen, udflugter, samt entré og turpas til Tivoli. Tilskud kan evt. søges i den lokale afdeling af Foreningen Norden.

Yderligere oplysninger kan fås ved at skrive til landskontoret@foreningen-norden.org eller ved at ringe til Christian Lagoni på tlf.nr.: +45 22433740

 



da_DKDanish