Foreningen NORDENs landsformand Karen Ellemann roser Dansk Industri (DI) for deres oplæg om tættere nordisk samarbejde på erhvervsfronten.

Foreningen NORDEN har i mange år arbejdet for et tættere samarbejde mellem virksomheder i Norden. På vores initiativ blev afskaffelse af grænsehindringer sat på den nordiske dagsorden netop med det formål, at lette rammebetingelserne for et udvidet samarbejde.

I første omgang har vi koncentreret os om at lette befolkningens muligheder for mobilitet i Norden, men vi ser meget gerne, at det samme kommer til at gælde for virksomhederne. Vi ønsker overordnet, at de begrænsninger, der fortsat er i EU’s indre marked, ikke også skal være begrænsninger i Norden. Vi vil gerne nå længere!

Når det drejer sig om arbejdskraftsmobilitet indgår ingen vel mere naturligt på det danske arbejdsmarked end netop personer fra de øvrige nordiske lande, hvor vi har de samme kompetencer, de samme værdier og de samme forhold på arbejdsmarkedet. Nu er der et godt og velfungerende samarbejde på arbejdsmarkedsområdet i Norden, men der er fortsat grænsehindringer på en lang række områder, som besværliggør et fleksibelt nordisk arbejdsmarked. Man kan roligt sige, at det er i Danmarks interesse at få fjernet de grænsehindringer, der fortsat eksisterer. Foreningen NORDEN varetager på vegne af Nordisk Ministerråd informationstjenesten Hallo Norden, der har til opgave er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit i Norden. Dette gør vi ved at informere nordiske borgere om de gældende regler i forbindelse med flytning, pendling, studier og andet. Vi formidler offentlig information fra myndighederne i de nordiske lande til borgere i hele Norden. Udgangspunktet for Hallo Nordens arbejde er det fællesnordiske arbejdsmarked og andre fællesnordiske aftaler om eksempelvis studier og social sikring som de nordiske lande har indgået.

Når nordiske virksomheder har foretrukket at samarbejde nordisk, hænger det bl.a. sammen med de nogenlunde ensartede størrelser på virksomhederne, som derfor kan indgå et ligeværdigt samarbejde og dermed ikke forsvinde i samarbejdet som tilfældet ville have været ved en international fusion, ensartede virksomhedsstrukturer byggende på aftaler mellem arbejdsgiveres og arbejdstageres organisationer frem for lovgivning, samt et meget ensartet kundekrav over for de produkter og tjenesteydelser virksomhederne skal levere.

Det kan godt undre os, at Norden ikke ses, som en mulighed i den vækstplan, der skal få Danmark ud af krisen frem mod 2020. Erhvervslivet har gennem en årrække valgt nordiske løsninger, hvilket jeres nye oplæg også tager udgangspunkt i. Norden vil kunne spille en stor rolle for væksten. Vi har et enormt potentiale, som vores erhvervsliv har set, men som de, der laver alle beregningerne, åbenbart ikke har fået øje på.

Hvis vi skal konkurrere med Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika og alle de nye økonomier, er tiden ikke til snæver tænkning, når vi er et lille land. Vi må sammen med ”dem vi normalt sammenligner os med”, skabe en stærkere ramme. Vi må lytte til industriens organisationer, der kræver nordisk samordning på erhvervsområdet, og så må vi harmonisere vore lovgivninger, så de ikke står i vejen for det samarbejde, som vores erhvervsliv bygger op i disse år. Lige som vi i Foreningen NORDEN med stor succes har været primus motor for at lette befolkningernes samvirke gennem pasunion, fælles arbejdsmarked, social konvention mm., vil vi også godt sætte os i front for at lette erhvervslivets nordiske muligheder.

Og Norden byder på en unik mulighed for at føre vækst og grøn energi sammen i én vækstplan. Hvert af landene har sin grønne industri, som ikke i væsentlig grad konkurrerer indbyrdes, men som gennem en stærk indsats kan samordnes, så vi i endnu højere grad bliver udgangspunkt for grøn tænkning. Vi supplerer hinanden godt! En grøn nordisk vækstplan 2020 ligger lige for vores fødder, hvis vi åbner øjnene og lader de snævre interesser ligge.

I Danmark skal vi huske, at for hver dansker, er der 1.400 andre i verden. Hvis vi går sammen i Norden, kommer vi dog ned på 280 konkurrenter! Det forbedrer vores konkurrenceevne med en faktor 5.

Foreningen NORDEN har siden 1986 administreret det nordiske udvekslingsprogram Nordjobb, som vi overtog fra Stiftelsen for Industriudvikling i Norden. Her tilbydes nordiske unge mellem 18 – 28 år job og fritidsaktiviteter i andre nordiske lande. I Danmark har vi sendt danskere af sted til de øvrige nordiske lande og modtaget over 3.000 unge, som har fået job på danske virksomheder i sommerperioden. Flere af dem er blevet i Danmark og flere er efter endt uddannelse kommet tilbage til Danmark og indgår i dag i den danske arbejdsstyrke. Nordjobb er således ikke blot med til at afhjælpe et behov for arbejdskraft i sommerperioden, men har en mere langsigtet virkning.

Selve ideen med Nordjobb er at få styrket et fleksibelt nordisk arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at Nordjobb har været og fortsat er med til at give de unge en stor forståelse for og indsigt i mulighederne for at bevæge sig over landegrænserne, og i den forbindelse ved selvsyn se, hvor enkelt det trods alt er at tage arbejde i et andet nordisk land. Og jo flere, vi gennem Nordjobb får til Danmark, des flere vil søge tilbage til det danske arbejdsmarked, som de via Nordjobb har lært at kende. Derfor tror vi, at projektet bidrager til at fremme formålet i jeres oplæg med den ekstra gevinst, at mobiliteten opstår mellem lande, hvor forskellene er minimale og forventningerne fra såvel arbejdstagere og arbejdsgiver er stort set de samme.