Den nyvalgte Norden-formand advarer Nordisk Råd mod kulturbesparelser

Lars Barfoed, tidligere folketingsmedlem, justitsminister, transportminister, er blevet valgt som landsformand for Foreningen Norden, som arbejder for øget nordisk samarbejde.

Lars Barfoed er 64 år, uddannet jurist og driver i dag egen konsulentvirksomhed ved siden af flere bestyrelsesposter. Han har siddet i Foreningen Nordens landsstyrelse i en årrække. Foreningen har 10.000 medlemmer fordelt på næsten 100 lokale afdelinger.

Barfoed opfordrede på foreningens repræsentantskabsmøde de nordiske regeringer til at få det nordiske samarbejde op i et højere gear. Samtidig advarede han Nordisk Råd mod planlagte kulturbesparelser:

– De nordiske samarbejdsministre har lagt op til store besparelser på det nordiske kulturbudget i 2022 og årene fremover. De nordiske regeringer bør lytte til den stærke kritik fra mange sider og annullere besparelsen på kulturen, siger Barfoed

Han peger på behovet for at bevare og styrke den fælles nordiske kultur.

– Vi skal bevare og udvikle vores fælles identitet og samhørighed i Norden. Internationaliseringen af medierne og den stigende individualisering af de kulturpåvirkninger, vi får, rummer en risiko for, at vi mister kendskabet til vores fælles rødder, historisk og kulturelt. Og så er vi både som mennesker hver for sig og som samfund identitetsløse og dermed også ude af stand til at relatere os til omverdenen. Vi er forankret i en fælles nordisk kultur og historie. Dette fællesskab må vi ikke sætte over styr i en verden, der også kulturelt er i opbrud, lyder det fra den nyvalgte landsformand for Foreningen Norden.

Barfoed afløser tidligere folketingsmedlem for Venstre, Marion Pedersen.

Barfoed bakkes op af Nordisk Ministerråds udvalg for Kundskab og Kultur, som forleden udtalte:

”De planlagte nedskæringer kan medføre, at etablerede kulturinstitutioner og programmer skal lukke deres aktiviteter, hvilket vil have store konsekvenser for kultursamarbejdet i hele Norden. Det mener Udvalget for Kundskab og Kultur, som med stor bekymring har diskuteret budgettet for kultur- og uddannelsesområdet i 2022.

Budgetforslaget for kultur- og undervisningsområdet er et resultat af de omprioriteringer, som de nordiske samarbejdsministre har vedtaget i arbejdet med den nye vision om Norden som verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030.  Udvalget diskuterede spørgsmålet på et digitalt møde under årets temasession.

– Udvalget kan ikke acceptere budgetforslaget for kultur- og uddannelsessektoren, som kan få omfattende konsekvenser for både store og små aktører i de nordiske lande. Det er foruroligende, at samarbejdsministrene lader til at se bort fra den kritik, som er kommet fra mange sider, og at de fastholder deres linje i den situation, som kultursektoren står i efter COVID-19, sagde udvalgets formand, Kjell-Arne Ottosson.

Tilskud til etablerede institutioner og programmer sløjfes

Helt konkret er der tale om planlagte nedskæringer på op mod 18 % af det samlede budget på kulturområdet og 17 % på uddannelsesområdet i perioden 2021-2024 (henholdsvis 4,5 % og 3,5 % i 2022). Det giver færre ressourcer til aktiviteter på tværs af kulturministrenes virksomhed efter grønthøstermetoden, og samtidig er der risiko for, at tilskuddene til en række institutioner, programmer og indsatser fjernes helt fra kulturministrenes budget i de kommende år. Det gælder dokumentar- og kortfilmfestivalen Nordisk Panorama, Nordisk Debutantseminar på Biskops Arnö, Nordisk litteraturuge, Nordisk Journalistcenter, Orkester Norden samt Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom.

– Der er risiko for, at vi nedlægger succesfulde og etablerede indsatser som Nordisk Panorama og Nordisk Debutantseminar på Biskops Arnö. Det er populære og velfungerende indgange til nordisk erfaringsudveksling og samarbejde, ikke mindst i forhold til at engagere de unge kulturudøvere i Norden, fortsætter Kjell-Arne Ottosson.

Dramatisk situation for kulturområdet

Selv om de nordiske kulturministre i deres budgetforslag har ønsket at værne om støtteordningerne, er der forslag om nedskæringer for både Nordisk Kulturfond og Nordisk-baltisk mobilitetsprogram. Også det nordiske sprogsamarbejde står over for besparelser på cirka 20 %.

– Det er dramatisk for kultursektoren i hele Norden med så voldsomme besparelser. Og det uanset om det gælder de nordiske huses aktiviteter som mødesteder og formidlere af kultur, historie og sprog eller projekter som Orkester Norden. Det rammer især selvstændige kunstnere og kulturudøvere, at støtteordningerne ikke bliver fritaget for besparelser. Vi skal stå op for kulturen, sagde den norske parlamentariker, Jorodd Asphjell, som er medlem af udvalget i en udtalelse, som blandt andet bringes på Nordisk Ministerråds hjemmeside. Den fortsætter:

Dette bakkes op af hans kollega og medlem af udvalget, Norunn Tveiten Benestad.

– Inden for kulturområdet kan små midler ofte give store resultater. Vi er indforståede med, at der kræves prioriteringer i arbejdet med visionen, men det er uacceptabelt, at det er kultur- og uddannelsessektoren, som skal trække det store læs i finansieringen af arbejdet med handlingsplanen for at realisere Nordisk Ministerråds vision 2030.

Opfordring til partigrupperne om at diskutere tiltag

De kortsigtede konsekvenser begynder at blive synlige, men udvalget er bekymret for de langsigtede konsekvenser samt kulturens og uddannelsessamarbejdets vigtige rolle som brobygger i det nordiske samarbejde.

– Disse nedskæringer kan usynliggøre kulturens rolle i samarbejdet, og de langsigtede konsekvenser kan blive omfattende. Vi skal have en reel diskussion i partigrupperne, siger Camilla Gunell, udvalgsmedlem fra Åland.

Udvalget er klar over, at det er en kompliceret situation, som handler om interne budgetprioriteringer, men opfordrer sine kolleger i partigrupperne til at diskutere budgetspørgsmålet på deres kommende sommermøde.

– Budgetforslaget er som at gnide salt i såret på en i forvejen hårdt prøvet kultursektor, og vi vil gøre, hvad vi kan for at vende hver en krone. Vi opfordrer alle partigrupper til at diskutere budgetforslaget og tiltag på deres kommende sommermøder, afslutter formand Kjell-Arne Ottosson.

Fortsat proces

Herefter skal de forskellige partigrupper diskutere budgetforslaget på deres respektive sommermøder.  Partigruppernes forslag sendes til Præsidiet, som tager beslutning om en prioriteret liste med ændringsforslag. Efterfølgende mødes Nordisk Råds præsident og samarbejdsministrenes ordfører til en forhandling om Nordisk Råds ændringsforslag. De ændringsforslag, der er enighed om, vedtages derefter på Nordisk Råds session senere i november”. (citat fra norden.org. slut)