RUSLAND OG UKRAINE – Foredrag med udenrigskorrespondent Matilde Kimer
Matilde er DR’s udenrigskorrespondent i Rusland og Ukraine, som hun siden 2009 har dækket intenst, og hvor hun gennem de seneste år har fået rosende omtale for sine prisbelønnede autentiske reportager fra konflikten i den krigshærgede region mellem Kiev, Krim og Moskva. I dag giver Matilde som foredragsholder sit publikum et unikt indblik i den ukrainske revolution – et foredrag, der efterlader salene med eftertænksomhed.
Derudover er Matilde forfatter til den meget omtalte bog “Krigen Indeni”, som beretter om den ukrainske revolution. Det var langt fra planlagt, at Matilde skulle være udenrigskorrespondent i Rusland. Men i 2002 besøgte hun landet som resultat af en hjertesorg, og så tog tingene pludselig fart. Matilde begyndte at studere sproget og kulturen og blev fuldstændig forelsket i det gale land, folket og omvæltningerne, der var alt andet end Korsør, hvor hun selv er født. I januar 2017 modtog Matilde Den Berlingske Fonds Journalistpris for sin dækning af krigen i og omkring Ukraine.
Billet-bestilling via Arena Assens hjemmeside – https://arena-assens.dk/
Pris:
Medlemmer kr. 160,00
Ikke medlemmer kr. 250,00
Der tages forbehold for ændringer.