Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

”Dilemmaernes skueplads: En filmisk rejse gennem de skandinaviske monarkiers historie” (Faaborg-Midtfyn lokalafdeling)

04/03/25 @ 18:00H:i20:00

Gratis

”Dilemmaernes skueplads:

En filmisk rejse gennem de skandinaviske monarkiers historie” – foredrag ved Line Bjerre

De moderne skandinaviske monarkier repræsenterer en række fascinerende paradokser. Hvorfor fungerer de så godt i så stærke demokratier som de nordiske? Hvorfor bruges monarkiet til at formidle en fællesskandinavisk historie i tre lande, som samtidig bruger monarkiet til at forme deres egen nationale identitet?

 

De skandinaviske monarkier har i høj grad tilpasset sig demokratiet. En stor del af denne forklaring skyldes mediedækningen. I løbet af det 20. århundrede er monarkierne i stadigt højere grad blevet folkets eje, bl.a. fordi de er blevet vist på film.

 

Som en del af projektet Norden På Film inviterer dette foredrag på en rejse gennem de skandinaviske kongehuses nyere historie præsenteret gennem videoklip fra de film, som har bidraget til at føre monarkierne ind i moderne tid.

 

Opnå indsigt i de familiære, politiske og historiografiske forbindelser mellem de skandinaviske kongehuse. Ikke mindst de paradokser, der opstår, når tre lande på én gang former national identitet og forbindelser gennem de samme kongelige personer.

 

Foredraget afholdes af Line Bjerre Kristensen, lektor og cand.mag. i historie med speciale i kongehushistorie. Line specialiserer sig især i monarkiernes udvikling i den demokratiske tidsalder og de narrativer om monarkiet, som formes i medierne og historieskrivningen. Hun er en anerkendt stemme inden for feltet og bruges bredt af nyhedsmedierne til at analysere og forklare de historiske perspektiver på monarkiet.

Et åbent fælles FYNSK arrangement i samarbejde med Ringe Bibliotek sponsoreret af Foreningen NORDENs landsorganisation via foreningen NORDEN ODENSE. Gratis adgang for alle. Af hensyn til det praktiske meget gerne tilmelding (gratis) på www.fmbib.dk fra ca. 1. februar.

BEMÆRK STARTTIDSPUNKT kl.18.00

Detaljer

Dato:
04/03/25
Tidspunkt:
18:00H:i20:00
Pris:
Gratis

Arrangører

Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn
Ringe Bibliotek
Foreningen NORDEN, Fynskreds

Sted

Ringe Bibliotek
Algade 40
Ringe, 5750
+ Google Maps
da_DKDanish