Gå AMOK med din klasse i ANIMOKS nordiske ANIMATIONs filmkonkurrence

28-11-23 norden 0 comment

Animoks Nordiske Animationsfilmkonkurrence for skoler, 2024, giver skolebørn mulighed for at skabe deres helt egen animationsfilm, og blive meget klogere på Norden sammen med andre børn fra de nordiske lande. Chancen er der nu, og målgruppen er skolebørn fra 9 til 13 år i Danmark, Grønland, Island, Færøerne, Norge, Sverige og Finland.

Hvert år offentliggøres et nyt emne med et nordisk islæt. Det bærende emne for konkurrencen er Norden med vægt på fællesskabet, fællesskabet mellem skolebørn på tværs af landegrænser.

Konkurrencen har en jury bestående af professionelle filmfolk fra forskellige nordiske lande. De bedømmer filmene i forskellige kategorier. Det betyder dels, at børnene får en saglig og kyndig vurdering af deres filmarbejde, og dels at der ikke er bare én vinder, men flere, i kraft af de forskellige kategorier, man kan vinde indenfor. Vi glæder os til at kunne løfte sløret for hvem, jury-medlemmerne er i 2024.

 

Konkurrencen indeholder:

  • Informationsmøde for lærere og pædagoger ( februar 2024).
  • Undervisningsmateriale til eleverne
  • Opgaven: Skab en eller flere animationsfilm ud fra årets tema og uv.-materiale ( februar – 14.marts 2024.)
  • Aflever én film pr. klasse. Klasserne må gerne lave flere film, og internt udvælge den film, som skal videre i konkurrencen. (Deadline 14. marts 2024)
  • Lav filmanmeldelser, og vær med til at bestemme, hvilke film, der skal vinde i forskellige kategorier.
  • Deltag i online prisoverrækkelsesshow (22. marts 2024, kl. 10-12), hvor børnene på tværs af lande møder hinanden til sjov og hygge, og hvor klasserne, og den filmprofessionelle jury skal uddele priser i de forskellige kategorier. Til brug for online-prisoverrækkelsen vil I modtage party-kit, så I kan pynte op, og gøre klar til arrangementet i jeres klasse.

 

Se her hvordan I tilmelder jer konkurrencen, og hvad det indeholder:

https://www.animationsfestival.dk/da/animok-da/skolekonkurrencen  

Har I spørgsmål, så er I meget velkomne til at kontakte Ditte Lundsgaard Nielsen fra ANIMOK.

 

Med Venlig Hilsen

Christian Lagoni, Generalsekretær, Forening Norden, Danmark

Ditte Lundsgaard Nielsen, Festivalleder, ANIMOK Animation og Spil Festival for børn og unge


Konkurrencen skabes i samarbejde mellem Forening Norden og ANIMOK, Animation og Spil festival for børn og unge.



da_DKDanish