Det gode måltid har altid været forbundet med godt selskab. Nordisk Gæstebud har udover godt selskab også været større selskaber – og bliver det igen næste år, når medlemmerne af Foreningen Norden atter er i fuld aktivitet i afdelingerne.
Men i år måtte vi ty til mere private former på grund af smittefaren. For at stimulere disse mindre middagsselskaber blandt familie og venner, sendte vi et lille opskriftkatalog og en lille film til alle sine medlemmer i begyndelsen af marts i år. Og det virkede. Mange lod sig inspirere til at gå ombord i nogle af de otte nordiske retter, en for hvert nordisk land, som stod på menuen.
Foreningen Norden satte et gavekort på 2.000 kroner til en COOP-butik på højkant til det bedste mad-foto. Her på siden viser vi alle indsendte fotos – og til højre vil vinderen pryde pladsen, når vi straks efter fristen den 28. marts har vurderet det flotte udvalg, som løbende ses herunder.