Foreningen NORDEN  slår til lyd for en fælles forståelse af sprog og kultur imellem de nordiske lande

26-08-22 norden 0 comment

Det strålende solskin og den lune sommertemperatur dannede en flot ramme om årets Kulturmøde på Mors, hvor også Foreningen NORDEN var repræsenteret med de utrættelige frivillige. Under Kulturmødet slog de til lyd for en fælles forståelse af sprog og kultur imellem de nordiske lande.

Fra venstre: Næstformand i Viborg afdelingen Hans Henrik Jakobsen, formand for Thistedafdelingen Nora Hornstrup og Jens Ultoft formand for Viborg Kreds

 

Generalsekretær Christian Lagoni, som også deltog i Kulturmødet siger: Det er jo det, vi arbejder for hver eneste dag blandt andet gennem vores projekter Norden I Skolen og Nordjobb. Her hjælper vi lærere med undervisningen i nabosprog og kultur, ligesom vi hvert år sender omkring 800 unge på oplevelser og arbejde i et andet nordisk land. ”Det er ikke nok at tale om samarbejde, vi skal også gøre samarbejdet håndgribeligt og virkeligt,” siger Lagoni.

Generalsekretær Christian Lagoni i ivrig samtale med deltagerne

 

Kulturmødet står fast på, at kunst og kultur er afgørende for vores samfund,
vores fællesskaber og den fremtid, vi ønsker at skabe. Det er vigtigt at vi bevarer nysgerrigheden og modet til at stille kritiske spørgsmål og får inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer.

Der var der 5 temaspor i år:

NÆSTE GENERATION
SAMFUND OG DEMOKRATI
PUBLIKUMS- OG FORRETNINGSUDVIKLING
EN GRØN FREMTID
FREMTIDENS TEKNOLOGI- OG MEDIEVIRKELIGHED

Du kan læse mere om kulturmødet her:
https://www.kulturmoedet.dk/

Følg os på Facebook her:
https://www.facebook.com/foreningennordendk/



da_DKDanish