Den nordiske model i en ny æra, det var temadrøftelsen på det seneste møde i Foreningen NORDENs landsstyrelse.

Begrebet “en nordisk model” har fået en ny betydning siden 1970’erne. Blandt andet stiller globaliseringen nu nye udfordringer. Man taler visse steder om, at det nordiske samarbejde går ind i en ny guldalder.

Efter murens fald er mange af de faktorer, som stod i vejen for et stærkt nordisk samarbejde, reduceret. Heller ikke EU har gjort det nordiske samarbejde overflødigt – tværtimod.

Foreningen NORDEN tror på, at det nordiske samarbejde har en fremtid, hvis man forstår at gribe en historisk chance til mere forpligtende samarbejde mellem de nordiske lande.

Derfor vil foreningen prioritere en debat om, hvad vi fremover vil med den nordiske model, men med udgangspunkt i den kendte nordiske etos, stærk folkelig forankring.

Foreningen skal med sin folkelige baggrund være pådriveren, når det gælder øget nordisk samarbejde. Nu er det ikke nok med fælles pas, arbejdsmarked, social ligestilling og så videre – samarbejdet skal videreudvikles.

Denne strategi støttes også af forskere, der optimistisk ser, at der i de kommende år vil komme et stærkere nordisk samarbejde inden for erhvervslivet og det politiske liv. Nordisk samarbejde skaber vækst og styrker de nordiske landes økonomi trods international lavkonjunktur.

For Foreningen Norden er det ikke store teknokratiske visioner, der har førsteprioritet, men et kulturelt fokus, som foreningen anser for at være en kritisk forudsætning.

Foreningen anbefaler:

• at det nordiske kulturarbejde får større autonomi.
• at der oprettes en fælles nordisk TV-kanal med smallere programmer med orienterende karakter, men ser også mulighed for, at en sådan kanal kan dække internationale begivenheder, som fx OL, verdensmesterskab og lignende.
• at debatten i Nordisk Råd får større gennemslag i de nationale parlamenter.
• at der er samtidighed, når større nordiske debatemner diskuteres i de nationale parlamenter.