- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Mandag den 10. november mødes flere end 150.000 samtidig til Skumringstime i ca. 2.000 byer i de nordiske og baltiske lande samt enkelte andre lande.
Årets højtlæsningsbog til Skumringstimen- højtlæsningsstunden for unge og voksne – er den norske roman Andvake (2007)af den norske forfatter Jon Fosse.
Andvakeer den første del af Trilogien, som Jon Fosse modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 2015.
I Andvake vandrer Alida og Asle rundt i Bergen og leder efter arbeide og et sted et sted at bo. Alida er højgravid, men ingen er villige til at give dem et sted at overnatte. De bliver mere og mere modløse, mens de går omkring i regnen, og det stadig bliver mørkere og kaldere.
Med sig bærer de minderne om en lykkeligere tid, dengang de mødte hinanden, og straks mærkede, at de hørte sammen. Men dårlige minder blander sig, og gennem flere tilbageblik får vi indblik i, hvordan de to er endt alene i verden.
Oversætter: Karsten Sand Iversen, udgivet på forlaget Batzer & Co i 2010.
Oplæsning i Hadsund
I Hadsund er det Bodil Tvedegaard, som er oplæser. Desuden er der musikalsk underholdning ved
Anton Brink-Jensen, Hadsund, som spiller til danske sange, som vi synger sammen.
Deltagelse er gratis: Der serveres kaffe / the og kage. Tilmelding senest 9. november til Gitte Kristoffersen: Tlf. 25 10 00 00. Email: kristoffersen.gitte@gmail.com
Skumringstimen er en del af Nordisk Litteraturuge. Den omfatter også højtlæsning for børn i skoler og børnehaver under den fælles titel Morgengry.
Det er Foreningen Norden i de enkelte nordiske lande, der samlet står bag Nordisk Litteraturuge. Se mere herom på: https://www.nordisklitteratur.org/da/