Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skal  du med til Færøerne….eller er du blot nysgerrig på at vide mere om livet blandt de 55.000 danske medborgere der bor på de grønne øer i Atlanterhavet. Så er her en god mulighed når Lars Bang Jensen besøger Foreningen Nordens afdeling i Brønderslev.

Lars Bang Jensen fortæller på Tinganes i Torshavn

Sidste år gennemførte Lars Bang Jensen 2 udsolgte rejser for Foreningen Norden med afgang fra Aalborg Lufthavn. Det blev til meget flotte oplevelser for de 60 deltagere.
Derfor gentages rejserne. De afvikles i et samarbejde med rejsebureauet  EURO-Tourist i Aalborg. De er hvad man kalder teknisk arrangør og her foregår salg og markedsføring.
Se mere på: www.eurotourist.dk, eller kontakt bureauet på tlf. 9811 3400.
Rejsen afvikles i perioden fra lørdag den 20. juni til torsdag den 25. juni. 2026.

Indkvartering sker på det nye Hotel Brandan. Et fint hotel centralt placeret i Thorshavn, med gode muligheder for at komme tæt på den spændende by. Vi oplever Thorshavn på vandreturen og med lokal bus. Vi skal også ud at besøge en række af de fantastiske øer som ligger tæt samlet, og som er blevet forbundet af et net af tunneller, – der over de seneste årtier fuldstændigt har forandret det færøske samfund. Færøerne er i dag en meget moderne samfund med en stærk økonomi. På rejsen kommer vi tæt på “den færøske forandring”, men også på færøsk historie. Vi besøger blandt andet kongsbonden i Kirkjubøur; – hvor vi spiser på den gamle kongsgård.

Lars Bang Jensen har i de seneste 20 år afviklet rejser for Gislev Rejser, Albatros Travel m.v. Han er en erfaren og vidende rejseleder med en stor fortælleglæde.

Ved rejse-eftermiddagen i Foreningen Norden introduceres vi til rejsen, – men først og fremmest får vi en fortælling om Færøerne nu…og et kig tilbage i historien. Fortællingen suppleres med billeder fra rejserne afviklet i 2025.

 

Der serveres en forfriskning.
Fri entré.
Foredraget finder sted i lokalet “Ingemann”.

Detaljer

  • Dato: 5. marts
  • Tidspunkt:
    16:00 - 18:00
  • Begivenhed Kategori:

Sted

  • Brønderslev Sognegård
  • Bredgade 102
    Brønderslev, Region Nordjylland 9700
    + Google Maps