- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag ved generalkonsul Annette Lind, Flensborg
Som det er almindeligt kendt var der fra 1800-tallet og frem nationale spændinger og uro i Slesvig, grænseregionen mellem Tyskland og Danmark. I 1955 i forbindelse med forhandlingerne om Vesttysklands optagelse i Nato, så man en mulighed for at få ordnede forhold.
Den 29. marts 1955 kunne forbundskansler Conrad Adenauer og statsminister H.C. Hansen underskrive København-Bonn-erklæringerne, som fastlægger rettigheder og principper for det danske og for det tyske mindretal i grænseregionen mellem Danmark og Tyskland. Erklæringerne fastslår, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet eller kultur i det dansk tyske mindretal i Sønderjylland er fri og ikke må efterprøves. De to papirer har siden da været med til at normalisere livet for de to mindretal, og kan i den forbindelse kaldes en succeshistorie.
Annette Lind har siden 1. marts 2024 været generalkonsul i Flensborg. Her repræsenterer hun den danske regering og varetager opgaver i forbindelse med det danske mindretal syd for den dansk tyske grænse. Annette Lind har siddet i Folketinget i perioden 2011-2024 for socialdemokratiet. Hun har desuden været næstformand for den danske delegation til Nordisk Råd 2020-2024 og ordfører for Nordisk Råd 2019-2024. Læs mere om Annette Lind i “Nordiske”, nr. 1/2025 side 6.
Foredraget foregår i Idrætsbyens restaurant, Lundtoftevej 53A. Se kortskitse på side 2 her
Gratis for medlemmer af Foreningen NORDEN. Entré for andre 50 kr.
Arrangør: Foreningen Norden Lyngby-Taarbæk