Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag i Bibliotekets foredragssal, ved Anne Valbjørn Odgaard
Nyere dansk litteratur om Grønland og grønlændernes egen stemme i litteraturen.

Grønland har ikke den samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande. Til gengæld har man en stor mundtlig tradition at trække på, en levende sagn- og mytetradition. Den store arktiske natur og de ekstreme livsbetingelser har inspireret til fantasifulde mundtlige fortællinger og flot kunst, og det hele inspirerer stadig forfattere i dag.

I det ny årtusinde dukkede Kim Leine op og indtog en ret tom plads i grønlandsk litteratur, og han tager både i sine selvbiografiske og i de historiske værker udgangspunkt i Grønland. Vi dykker ned i hans roman Rød mand – sort mand fra 2018, der indeholder sorte præster og røde åndemanere og meget mere.

Dernæst skal vi se på Niviaq Korneliussens debutroman Homo sapienne fra 2014, der kredser om aktuelle grønlandske og alment universelle problemstillinger – primært køn og identitet.
Endelig hendes nyeste Blomsterdalen fra 2020, der er en rørende skildring af Grønlands selvmordskultur, men også en smuk kærlighedsfortælling.

Om Anne Valbjørn Odgaard
Anne Valbjørn Odgaard er litteraturkonsulent, fantastisk foredragsholder, forfatter og skribent i bl. Weekendavisen.

Billetter à 75 kr. for medlemmer
100 kr. for gæster købes på www.horsens.foreningen-norden.dk.

 

Detaljer

  • Dato: 22. september 2025
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00
  • Begivenhed Kategorier: ,

Sted

  • Horsens Bibliotek
  • Tobaksgården 12
    Horsens, Region Midtjylland 8700
    + Google Maps