Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

RUSLAND OG UKRAINE – Foredrag med udenrigs­korrespondent Matilde Kimer

Matilde er DR’s udenrigs­korrespondent i Rusland og Ukraine, som hun siden 2009 har dækket intenst, og hvor hun gennem de seneste år har fået rosende omtale for sine prisbelønnede autentiske reportager fra konflikten i den krigshærgede region mellem Kiev, Krim og Moskva. I dag giver Matilde som foredragsholder sit publikum et unikt indblik i den ukrainske revolution – et foredrag, der efterlader salene med eftertænk­somhed.

Derudover er Matilde forfatter til den meget omtalte bog “Krigen Indeni”, som beretter om den ukrainske revolution. Det var langt fra planlagt, at Matilde skulle være udenrigs­korrespondent i Rusland. Men i 2002 besøgte hun landet som resultat af en hjertesorg, og så tog tingene pludselig fart. Matilde begyndte at studere sproget og kulturen og blev fuldstændig forelsket i det gale land, folket og omvæltningerne, der var alt andet end Korsør, hvor hun selv er født. I januar 2017 modtog Matilde Den Berlingske Fonds Journalistpris for sin dækning af krigen i og omkring Ukraine.

Billet-bestilling via Arena Assens hjemmeside – https://arena-assens.dk/

Pris:
Medlemmer kr. 160,00
Ikke medlemmer kr. 250,00

Der tages forbehold for ændringer.

 

Detaljer

  • Dato: 31. marts 2025
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:30

Sted

  • Arena Assens, teatersalen
  • Rådhus Allé 25
    Assens, 5610
    + Google Maps