Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

”Drama Langs Ishavet – på sporet af den glemte krig i Finnmark” ved antropolog Ivan Bæhr

De dramatiske begivenheder under 2. verdenskrig trækker spor i landskab og mennesker i Finnmark i det nordligste Norge. En voldsom historie som sikkert de færreste herhjemme kender til, og en historie, som gennem årtier blev fortiet i Norge.

Med udgangspunkt i ophold og rejse gennem Norge fra Kirkenes ved grænsen til Rusland i nord til Oslo i syd berettes om kongens flugt, de voldsomme kampe ved Narvik, om Murmansk konvojerne og jagten på Tirpitz, om nordmænd i allieret krigstjeneste og de norske partisaner, om russiske og jugoslaviske krigsfanger i SS-dødslejre og endelig om nedbrændingen af Finnmark og tvangsevakueringen af Finnmarks befolkning.

Kirkenes blev befriet af den Røde Hær den 25. oktober 1944. Under opholdet i området i november 2021 fornemmede man klart det særlige naboforhold i grænselandet. Et forhold, som har lidt ubodelig skade med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

Fotoet viser det sovjetiske Ilusjin-jagerfly på Grenselandsmuseet i Kirkenes, som blev skudt ned og nødlandede under kampene i dagene op til befrielsen af Kirkenes den 25. oktober. (Privat foto)

Aftenen afholdes i et samarbejde mellem NORDEN, Grænseforeningen og Ringe Bibliotek.
Tilmelding og køb af billetter på Grænseforeningens hjemmeside
https://gf-fm.nemtilmeld.dk/13/  af hensyn til den praktiske planlægning af aftenen.
Det vil være muligt at købe restpladser ved døren. Alle er velkomne.

Entré: kr. 75 inkl. kaffe/kage i pausen.
Medlemmer af NORDEN og Grænseforeningen: kr. 50

Detaljer

  • Dato: 23. februar
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:30
  • Begivenhed Kategori:

Sted

  • Ringe Bibliotek
  • Algade 44
    Ringe, Region Syddanmark 5750
    + Google Maps