- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Historiker, lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen holder sit festforedrag om Det moderne nordiske samarbejde i 150 år.

Historiker Lars Hovbakke Sørensen.
I 2025 er det 150 år siden, at Den Skandinaviske Møntunion blev oprettet og kronen blev indført som valuta i Danmark. Møntunionen blev det første skridt til udbygningen af det moderne nordiske samarbejde og er dermed en vigtig milepæl i Nordens historie.
Herefter fulgte bl.a. samarbejdet om neutralitetspolitikken under 1. Verdenskrig (1914-1918) oprettelsen af Foreningerne Norden i 1919, skabelsen af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1946 og 1954, grundlæggelsen af pasunionen i 1951 og oprettelsen af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i hhv. 1952 og 1971 samt udbygningen af det kulturelle samarbejde i de efterfølgende årtier.
I 2023 og 2024 blev den stadige udvidelse af det nordiske samarbejde kronet med hhv. Finlands og Sveriges optagelse i NATO og dermed en samling af hele Norden i forsvarsalliancen.
Alle er velkomne
Entre: 60 kr. for medlemmer og 120 kr. for ikke medlemmer – dækker foredrag + kaffe / the og kage.
Husk tilmelding senest 26. maj til Gitte Kristoffersen:
Tlf. 25 10 00 00.
Email: kristoffersen.gitte@gmail.com
Arrangør: Foreningen Norden Mariagerfjord