Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Festforedrag i anledning af Det moderne nordiske samarbejde i 150 år
Ved historiker, lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen

Lars Hovbakke Sørensen

I 2025 er det 150 år siden, at Den Skandinaviske Møntunion blev oprettet og kronen blev indført som valuta i Danmark. Møntunionen blev det første skridt til udbygningen af det moderne nordiske samarbejde og er dermed en vigtig milepæl i Nordens historie. Herefter fulgte bl.a. samarbejdet om neutralitetspolitikken under 1. Verdenskrig (1914-1918), oprettelsen af Foreningerne Norden i 1919, skabelsen af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1946 og 1954, grundlæggelsen af pasunionen i 1951 og oprettelsen af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd i hhv. 1952 og 1971 samt udbygningen af det kulturelle samarbejde i de efterfølgende årtier. I 2023 og 2024 blev den stadige udvidelse af det nordiske samarbejde kronet med hhv. Finlands og Sveriges optagelse i NATO og dermed en samling af hele Norden i forsvarsalliancen.

Historiker, lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen sætter i dette festforedrag i anledning det moderne nordiske samarbejdes 150 års-jubilæum fokus på, hvordan samarbejdet har udviklet sig, fra 1875 og frem til i dag. Alt sammen set i et større europæisk og globalt perspektiv.
Til sidst i foredraget vil Lars Hovbakke – med udgangspunkt i de historiske erfaringer – give sit bud på det nordiske samarbejdes udviklingsmuligheder i fremtiden.

Billetter
60 kr. for medlemmer af Foreningen NORDEN og Biblioteksklubben
70 kr for ikke-medlemmer
Biletter kan købes på www.fredensborgbibliotekerne.dk/arrangementer.

Arrangør: Foreningen NORDEN Fredensborg
Arrangementet er støttet af Fredensborg Kommunes Kulturpulje.

Detaljer

  • Dato: 8. oktober 2025
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00
  • Begivenhed Kategori:

Sted

  • Humlebæk Bibliotek
  • Humlebæk Center 40
    Humlebæk, Region Hovedstaden 3050
    + Google Maps