- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Film og foredrag med Claus Bundgård Christensen
Hvordan husker vi 2. Verdenskrig i Norden – og hvem har egentlig styret fortællingen om den?
I 2025 var det 80 år siden, krigen sluttede. Samtidig oplever vi i dag en historisk oprustning og en ny usikkerhed for både Norden og Vesten. Netop derfor er det værd at spørge: Hvad kan vi lære af fortidens store krig, hvis vi vil ruste os bedre til fremtiden?
Det Danske Filminstitut og Foreningen Norden inviterer til en aften med stærke filmklip, tankevækkende historier og kritisk refleksion, når historiker, forfatter og foredragsholder Claus Bundgård Christensen tager os med ind i 2. Verdenskrig i Norden – Kampen om fortællingen. Med unikke historiske dokumentarfilm fra de skandinaviske arkiver viser Claus Bundgård Christensen, hvordan krigen blev oplevet og fortalt i Skandinavien – fra forskellige krigsstrategier til sandheder, myter og billeder, som filmene har indprentet i vores fælles hukommelse.
Foredraget er en del af Det Danske Filminstituts projekt Norden på film, der sætter fokus på den nordiske filmarv og vores fælles historie.
Læs mere på: www.nordenpaafilm.org
Claus Bundgård Christensen er lektor i historie på Roskilde Universitet og en af Danmarks førende eksperter i 2. Verdenskrig. Han har skrevet anmelderroste historiebøger og modtaget flere priser.
Pris: 100 kr. pr. pers.
Tilmelding: Senest 24. april 2026 til Gorm Houlberg på mail g.houlberg@webspeed.dk
Betaling ved tilmelding: MobilePay 2149 7840 (Gorm Houlberg) eller bankoverførsel til: 9070 – 1629619611 (OBS: Anfør navn og “Foredrag” ved betaling)