Hvordan arbejder Dansk Kulturinstitut i en tid, hvor sikkerhed, demokrati og kultur er tættere forbundet end nogensinde før?
Foreningen Danmark-Letland har været så heldige at få lederen af Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland, Litauen og Østersøregionen Anna Enemark, til at holde et oplæg om sit arbejde ud fra sit kontor i Riga.
Tema: Dansk Kulturinstitut i en ny geopolitisk virkelighed.
Hvordan arbejder Dansk Kulturinstitut i en tid, hvor sikkerhed, demokrati og kultur er tættere forbundet end nogensinde før?
Anna Enemark giver et aktuelt indblik i instituttets arbejde i de baltiske lande og Østersøregionen, og fortæller, hvordan Ruslands krig mod Ukraine og den ændrede geopolitiske situation har forandret arbejdet, og hvorfor et stærkt dansk engagement og en vedvarende tilstedeværelse i de baltiske lande fortsat er af afgørende betydning.
Oplægget giver også et indblik i kulturdiplomati i praksis, erfaringer fra tre statsbesøg, samt visionerne for fremtidens samarbejde.
Mødet er gratis. Kaffe/te kan købes i cafeen.
Ankomst og kaffe/te: Kl. 14.45
Tilmelding: min@musikinorden.dk
Eventuelle spørgsmål til Foreningen Danmark-Letland: holger.pyndt@danmark-letland.dk
Foreningen Danmark-Letland i samarbejde med Musik i Norden og Det Færøske Hus
Sted: Det Færøske Hus, Cafeen
Gåafstand ca. 5 min. fra Hovedbanegården eller metroen.