Den store nordiske klimaduel

Elever fra alle de nordiske lande er med i Klimaduellen.

Klimaduellen blev lanceret på den Nordiske Klimadag d. 11. november 2014. Skoler i hele Norden har deltaget i konkurrencen, som gik ud på, at de skulle reducere deres vand- og energiforbrug. Desuden har eleverne løst opgaver på www.nordeniskolen.org, en gratis læringsportal som tilbyder en masse spændende undervisningsmateriale om Klima & Natur og Sprog & Kultur. Portalen er udviklet af Foreningerne Nordens Forbund for Nordisk Ministerråd.

”Eleverne skrev hver deres stil om fremtidsscenarierne for deres skole, og så har vi fulgt nøje med i energiforbruget,” forklarer vinderklassens lærer, Lone Skafte Jespersen. ”Vi har aflæst målerne på skolen og indtastet information om, hvor meget el, vand og varme vi har brugt sammenlignet med året før.”

”Vi arbejder meget med miljøspørgsmål og eleverne har været involveret i en lang række projekter om bæredygtighed og bæredygtigt forbrug. Vi har miljøordensregler, som de går meget op i, og vi lægger stor vægt på at spare på energien. Konkurrenceelementet i Klimaduellen var en spændende tilføjelse til vores mange miljøaktiviteter,” tilføjer hun.

Læs mere om klimaduellen her.

nordiske klimaduel

 

da_DKDanish