Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nordiske fortællinger, 10. okt. (Foreningen Norden i Horsens)

10/10/17 @ 19:00H:i21:00

Dkr.60

Nordiske fortællinger ved Inger Lodberg.

De nordiske lande har havet til fælles, og skibet er ladet med gode historier og ballader. De gode fortællinger fra Norden fortjener at blive fortalt. Folk, traditioner, sprog og andet gods er fragtet ud og hjem over det vand, der både adskiller og forbinder os. Kysterne er lange, og havet er både gavmildt og grådigt. Den visdom formidler de grønlandske myter, norske historier, de færøske ballader og den nordiske mytologi. Historiefortæller Inger Lodberg har fundet en flot og stærk håndfuld historier og ballader fra Norden, som man både kan græde, gruble og grine over – og synge med på.

Inger fortæller med liv og sjæl. Hun er bjergtaget af det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Hun har været i Norge, Sverige og Færøerne flere gange og sågar rejst med en cirkus i Finland. Hun er uddannet storyteller fra International School of Storytelling i England og Vestjyllands Højskole.

Hun fortæller både myter, noveller og solide, traditionelle eventyr. Hun holder workshops i fortællekunsten og har bl.a. fortalt på Dokk1 i Aarhus, Teater Katapult, Natkirken i Aarhus, Fanø og Fortællefestivalen på Nørre Vosborg. Hun er bestyrelsesmedlem i foreningen ”Fortællere i Østjylland”, medlem af Ry Fortællekreds samt certificeret ”Fortæl for Livet”-gruppeleder.

Detaljer

Dato:
10/10/17
Tidspunkt:
19:00H:i21:00
Pris:
Dkr.60

Arrangør

Foreningen Norden i Horsens

Sted

Horsens Biblioteks foredragssal
Tobaksgården 12
Horsens, 8700
+ Google Maps
da_DKDanish