Drømmen om nordisk fællesskab indenfor NATO og EU

21-05-22 Esben Ørberg 0 comment

Annette Lind (MF, S) erklærede sig som åbenlys nordist, da hun åbnede Foreningen Nordens repræsentantskabsmøde på Christiansborg i maj. Og troen på, at nordisk samarbejde nytter, gik da også som en rød tråd gennem hendes i øvrigt globalt orienterede tale.

Annette Lind er præget af både det store udland og Norden som socialdemokratisk udenrigsordfører og som vicepræsident for Nordisk Råd. Samspillet mellem Norden og den øvrige verden prægede da også en stor del af hendes tale til de næsten 100 repræsentanter for Foreningen Nordens lokalafdelinger, som udgjorde repræsentantskabsmødet.

I løbet af talen omtalte Annette Lind mange af de emner, som hun og Nordisk Råd arbejder med for tiden. Vi bringer her en redigeret og betydelig forkortet udgave af hendes tale..:

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk, og kulturelt forankret. Samarbejde skal fokusere på områder, hvor en fællesnordisk indsat skaber en merværdi for de nordiske lande og deres borgere.

Norden er en vigtig medspiller i europæisk og globalt samarbejde. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Uafhængigt af lande og partipolitiske skillelinjer er vi præget af en dyb respekt for demokrati, retsstat, ligeværd og menneskerettigheder.

I Norden arbejder vi sammen med Baltikum. De baltiske og nordiske lande har meget tilfælles, og er blevet en grundpille i Nordisk-råds internationale samarbejde.

Østersø-samarbejdet samler parlamentarikere og embedsmand fra alle lande rundt om Østersøen.

Tidligere arrangerede nordisk råd et årligt Hviderusland-seminar med oppositionspolitikere for at bidrage til en øget demokratisering og fortsat dialog mellem parterne. Det er samarbejde er nu stoppet.

Nordisk råd ønsker et konstruktivt og stabilt forhold mellem Rusland og Norden. Men efter Ruslands aggressiv invasion af Ukraine er dette samarbejde naturligvis stoppet.

Den ene krise har efterfulgt af den anden. Det havde ingen kunnet forestille sig. Sverige og Finland diskuterer i disse dage, hvorvidt de ønsker at søge medlemskab af NATO. Det ser vi selvfølgelig på med positive øjne, og vi ønsker at blive de første som godkender deres medlemskab i folketingssalen.

Vi har drømmen om et nordisk fællesskab indenfor NATO og indenfor EU. Sverige og Finland bidrager med at søge ind i NATO. Norge har allerede meldt sig ind i EU’s forsvarssamarbejde, selvom landet ikke er fuldt medlem af EU. Det eneste nordiske forbehold ville være Danmark i forhold til EU. Dette forbehold havde mening i 1992 efter folkeafstemningen. Men forbeholdets fædre er nu enige om, at det er uden mening og bør ophæves ved folkeafstemningen. Måske ser vi også Norge og Island i EU inden for en årrække.

Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region i verden. Det er vores vision.

Med visionen om et grønnere Norden, har Nordisk Råd valgt at flytte penge fra kulturen over til grønnere projekter. Den prioritering er vi ikke helt enig med den nordiske samarbejdsminister om. Derfor har der været ret hårde forhandlinger om budgettet de sidste år. Vi mener at kulturområdet er særlig hårdt ramt efter pandemien og det er da også lykkedes at få nogle af de overskydende midler tilbage til kulturområdet.

Men vi skal huske, at kulturen stadigvæk er det område der modtager flest penge i de nordiske samarbejde. Og sådan skal det naturligvis være, fordi det er det mest borgernære.

Norden i Skolen er et rigtig godt eksempel på et borgernært projekt. Jeg støtter 100 procent op om Foreningerne Nordens gode projekt Norden i skolen. Den Socialdemokratiskgruppe i Nordisk Råd anbefaler at udvide projektet. Projektet når nemlig ud, hvor vi ikke kommer med de fleste andre initiativer. Jeg er jo selv skolelærer og ved, hvor vigtigt det er med sprogforståelse og kulturforståelse i skolen. Det er en hjørnesten i det nordiske samarbejde.

Covid-19 har ikke kun bragt negativitet med sig. Vi ved alle at de nordiske samarbejde har været under pres under pandemien. De nordiske grænser har været lukkede for første gang i 100 år. Den fri bevægelighed var pludselig udfordret. Man skulle vise pas for at komme over de nordiske grænser.

Det gav store besværligheder for især grænsependlerne.

Nordisk ministerråd er netop nu ved at udarbejde en plan for bedre samarbejde ved en kommende krise også i forhold til grænselukninger.

Da Danmark og hele verden lukkede ned i marts 2020, handlede de fleste lande nationalt. Men som tiden er gået, har man indset, at man er nødt til at handle sammen. Aftalen om fri korridor gennem Skåne for pendlere er et eksempel.

Jeg er glad for at være indbudt i dag. Foreningen Norden gør et vigtigt arbejde, gør en kæmpe forskel. Nordisk råd og Nordisk Ministerråd har og skal fortsat have en tæt relation til Foreningen Norden.

 



da_DKDanish