Dronning Margrethe II til gallapremiere på Margrete I

19-08-21 Esben Ørberg 0 comment

Onsdag den 8. september afholder SF Studios sammen med Foreningen Norden og Nordisk Film biografer en på alle måder historisk gallapremiere på en af årets mest imødesete film Margrete den Første under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden. Gallapremieren finder sted i Imperial i København.

Producer Lars Bredo Rahbek udtaler: ”De nordiske lande arbejder normalt tæt sammen, men med Margrete den Første sætter vi turbo på samarbejdet og skaber en fælles film om de dramatiske begivenheder og den kvinde, der gjorde en familie ud af Norden. Derfor har vi på gallapremieren indgået et samarbejde med Foreningen Norden – for at skabe forståelse for vores fælles nordiske arv og den særlige forbindelse imellem os, som i høj grad skyldes én kvinde: Margrete I.

Gallapremieren er udelukkende for inviterede. Biografpremieren finder sted 16. september og filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

Foreningen Nordens magasin Nordiske bringer 8. oktober et længere tema om Margrete I og filmen, herunder interview med instruktør, producer og skuespillere.

Scene fra Margrete I. Meget nordisk, men dog optaget i Tjekkiet.
Foto: Rasmus Videbæk


da_DKDanish