Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bellman-aften med teatergruppen Optimis

06/09/16 @ 19:00H:i21:00

Kr.60

Bellman2

Bellmans frække, elegante, humoristiske og stemningsfulde viser har, naturligt nok, altid været elsket af os danskere

I cabaret-forestillingen ELSKOV, VIN & BASFIOLER møder vi manden selv – den eminent ekvilibristiske og indfølende digter og entertainer Bellman (1740-95). Vi befinder os i 1700-tallets Stockholm og træder ind i Bellmans liv, dér hvor han er ved at skabe sit hovedværk Fredmans Epistler: En samling viser, der giver et levende billede af et underklasse-bohemeliv, fyldt med hed elskov, masser af kølig vin og liflige strøg på basfiolen. Den skønne, ubekymrede tilværelse, selv om både tømmermænd og ‘manden med leen’ også danser med!

Bellman er optændt af euforisk skaberglæde og viserne sprøjter fra hans pen. Han optræder med viserne ved gode venners selskaber og alle er vilde med dem. Hurtigt får han en ambition om at skabe 100 af Fredmans viser og få dem udgivet…

Men Bellman er en ægte boheme og livsnyder: Masser af venner, masser af god vin, masser af kvinder og han ender med masser af gæld… Måske den nyudråbte konge, som han har skrevet en hyldestsang til, kan hjælpe ham med gælden? Og hjælpe ham med at få viserne udgivet?

Tiden går – og endelig en dag bliver han bedt om at optræde for kongen. Vild panik! Han må skrive nye viser, der ikke helt så åbenlyst handler om utæmmet elskov og druk. Men han har glemt sit instrument hos hende han overnattede hos (hvad pokker var det nu hun hed?) Visen han skrev i går har han glemt i nattens vintåger og 4 kreditorer står og banker på døren…

Får Bellman optrådt for kongen? Får han kongen til at støtte ham økonomisk? Når han de 100 viser – og ikke mindst: når de at blive udgivet inden kongen bliver skudt på et maskebal og alt går i sort? Se cabaret-forestillingen og få svarene!

Undervejs i forestillingen oplever vi naturligvis det, Bellman skaber: De fantastiske viser med ynde, druk, dramatik, erotik og humor. Musikerne indgår som figurer fra Fredman-universet – i starten som modellérvoks i Bellmans hænder, efterhånden mere med deres eget liv og til sidst berusede og rebelske. Viserne fremføres på dansk og er iklædt nye, fantasifulde arrangementer.

Læs mere på: http://www.optimis.dk/?p=628

I Bellmans ånd er der en bar, hvor man kan købe øl, vin og vand før forestillingen og i pausen. Aftenen er arrangeret i samarbejde med Horsens Bibliotek.

Entré: 60 kr. Billetter købes på www.horsensbibliotek.dk og kommunens biblioteker.

Detaljer

Dato:
06/09/16
Tidspunkt:
19:00H:i21:00
Pris:
Kr.60

Arrangør

Foreningen NORDEN Horsens
E-mail
kiroeeg@stofanet.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Horsens Biblioteks foredragssal
Tobaksgården 12
Horsens, 8700
+ Google Maps
da_DKDanish