Norden i Skolen – “Den store nordiske julechallenge”

06-12-23 norden 0 comment

100 tilfældigt udvalgte børn har fået deres livs mulighed! De er nemlig med i Den store nordiske julechallenge – et ’real life-spil’, hvor alle der gennemfører får deres største ønske opfyldt!

Det er Norden i skolen, der har skabt en fællesnordisk julekalender produceret til elever i 4. til 6. klasse. Den store nordiske julechallenge er et audiodrama i 24 afsnit, og de nordiske juletraditioners svar på Squid game og Battle Royal bare med børn, og knap så meget blod.

Hvert kalenderafsnit har sin børnestemme, suppleret med en billedserie, hvor en ’ægte’ børnetegning er blevet udvalgt og animeret. Som seer og lytter får man mulighed for at høre børnestemmer fra et af de nordiske lande, og møde barnets modersmål.

Børnene er samlet fra alle de nordiske lande, og skal nu rejse rundt i Norden for at gennemføre ti forskellige ’challenges’. Hver udfordring tager udgangspunkt i en lokal juletradition. Der findes en lærervejledning og et hæfte med opgaver til alle 24 afsnit. Læs mere her:

https://nordeniskolen.org/da/julekalender/



da_DKDanish