Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden, aflagde lørdag den 7. maj beretning på repræsentantskabsmødet i København. Vi bringer her beretning en:

Foreningen NORDEN’s repræsentantskabsmøde den 7.maj 2022.

Formandens beretning:

Dette er et vigtigt repræsentantskabsmøde i Foreningen NORDEN’s historie. Vi skal tage stilling til vores strategi for de kommende år på baggrund af et omfattende 360 graders eftersyn af vores forenings virke både på landsplan og lokalt.

Samtidig står vi i en situation, hvor behovet for at styrke det nordiske samarbejde måske er mere vigtigt end nogen sinde før. Det taler for, at vi af alle kræfter søger at styrke både det organisatoriske og det politiske arbejde i vores forening.

Lad mig starte med det politiske.

– Der er krig i Europa. Det truer i sidste ende også sikkerheden i Norden. Og vi må huske på hvilken baggrund, Foreningen NORDEN i sin tid blev dannet lige efter 1. verdenskrig. “Kendskab giver venskab” var budskabet tilbage i 1919. Man må sige, at her godt 100 år senere er det stadig et højaktuelt budskab

– Den geopolitiske verdensorden er under forandring med en polarisering mellem Kina og USA økonomisk, teknologisk og sikkerhedspolitisk kombineret med en militært aggresivt Rusland.

– Vi står over for en klimatrussel, der kræver en global indsats, hvis den skal imødegås; og det skal den.

-Energiforsyningen er under pres både fordi vi skal væk fra fossile energikilder og fordi krigen i Ukraine har vist os, at vi skal gøre os fri af energi fra Rusland og forcere  udviklingen hen mod andre energikilder.

– I Europa må vi indstille os på i stigende grad selv at skulle løse vort eget kontinents problemer.

– Vi har i de seneste år med Covid 19 oplevet en voldsom verdensomspændende pandemi, der meget vel kan varsle lignende pandemier i fremtiden. Pandemier, der både medfører store sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer.

– Og vi oplever en global konkurrence, der betyder, at hvis vi stadig vil være et af de mest velstående lande i verden, så skal vi simpelthen være dygtigere end de andre. Det handler ikke mindst om produktivitet og viden.

Altsammen er det dramatiske forandringer, der klart og tydeligt peger i retning af, at vi i Danmark skal styrke vort samarbejde med andre lande. Der er tale om udfordringer, der går helt på tværs af landegrænserne. Derfor kræver de også et samarbejde på tværs af grænserne, hvis vi skal håndtere dem.

Jeg er helt klar over, at pilen først og fremmest peger på EU og på NATO. Det sagt, så er vi i Norden hinanden nærmest. Vi har en fælles historie og kultur. Vi har mange fælles grundholdninger, når det f.eks. gælder demokrati; menneskerettigheder; ligestilling; klima, miljø og natur. Vi har en stærk tradition for at samarbejde. Og vi har både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, hvor vi mere formelt har forankret det politiske samarbejde.

Derfor er der gode grunde til at styrke det nordiske samarbejde ikke mindst om klimaløsninger, energiforsyning, forsvar og sikkerhed, økonomi, erhvervspolitik, forskning og sundhed.

Hvis man lægger vores økonomier sammen, er vi den 12. største økonomi i verden. Vores samfund er velfungerende demokratier med gode velfærdssystemer. Alt det rummer potentiale både til at styrke investeringer og vækst i vores lande og finde løsninger på de udfordringer, vi står over for.

Men det rummer også potentiale til i fællesskab at øve indflydelse på udviklingen både i vores europæiske nærområde og globalt. Sammen står vi langt stærkere, end når vi ukoordineret agerer hver for sig. Og langt hen ad vejen deler vi i de nordiske lande vores syn på den internationale politik. Derfor bør vi i langt højere grad søge sammen om et forpligtende internationalt samarbejde politisk, økonomisk og diplomatisk.

På den baggrund kan det undre, at regeringen i sin nye udenrigspolitiske strategi ikke med ét ord nævner det nordiske samarbejde og de nordiske lande. Man nævner en lang række lande og regioner, hvor Danmark prioriterer samarbejdet højt, men Norden er ikke nævnt med et eneste ord. Det må være en fejl eller en forglemmelse.

Der skal derfor fra dette repræsentantskabsmøde lyde en stærk og klar opfordring til den danske regering om at udvide den udenrigspolitiske strategi med et afsnit om det nordiske samarbejde. Det skal ikke blive ved festtalerne. Der skal handling bag ordene. Og det må starte med, at de nordiske regeringer klart og tydeligt lægger en ambitiøs strategi om et styrket nordisk samarbejde.

Helt overordnet er det nordiske perspektiv baseret på de mange fælles træk i vores kultur.  Det er hele grundlaget for det nordiske samarbejdes styrke. Derfor var det stærkt beklageligt, at Nordisk Ministerråd sidste år havde lagt op til markante besparelse i det nordiske kultursamarbejde i de kommende år. Det blev heldigvis i første omgang forpurret, men der er brug for, at vi også fra dette møde sender et klart signal om, at det nordiske kultur-samarbejde ikke må svækkes. Tværtimod burde det styrkes.

Når det er sagt, skal vi også anerkende, at der blandt de nordiske regeringer og parlamenter rent faktisk er lagt flere spor, der kan føre til et stærkere og mere forpligtende samarbejde. Det glæder vi os over. Lad mig blot nævne et par konkrete eksempler fra det seneste:

– For få dage siden mødtes de nordiske kulturministre og forpligtede sig i fællesskab til en markant kulturpolitisk dagsorden med fokus på den frie udøvelse af kunst og kultur. Et klart signal om, at vi i Norden vil stå vagt om vores fælles værdier også i en international kontekst.

– Og det er heller ikke mere end få dage siden, at de nordiske miljø- og klimaministre enedes om at forpligte sig til grønne korridorer for emissionsfri skibsfart mellem havne i Norden.

– Der er taget initiativ til et fælles nordisk kriseberedskab på baggrund af Covid 19.

– Nordisk Ministerråd har igangsat et nordisk civilsamfundsnetværk. Her skal myndigheder og civilsamfundsorganisationer hjælpe hinanden med at udvikle et endnu mere socialt bæredygtigt Norden.

– Der er også grund til at nævne, at Nordisk Råd og Europaparlamentet har startet et formelt samarbejde, hvor det første møde er blevet afholdt. Her var Arktis, cybersikkerhed og klimaet på dagsordenen. Det viser, at der ikke er en modsætning mellem det nordiske og det europæiske.

Så der sker noget på flere fronter. Vores opgave er at skubbe yderligere i den retning og pege på de muligheder, der er.

Med dette afsæt i behovet for at styrke det nordiske politiske samarbejde vil jeg gerne vende mig til  nogle mere organisatoriske betragtninger. Der er jo udsendt en skriftlig beretning, der også i år er skrevet af vores nu forhenværende generalsekretær, Peter Jon Larsen. Den er omfattende. Og det er den, fordi aktiviteterne i Foreningen NORDEN faktisk er omfattende.

Jeg skal ikke her gennemgå den skriftlige beretning, som I har haft lejlighed til at læse inden mødet. Og hvis I ikke har fået læst den, anbefaler jeg at gøre det på hjemvejen, eller når I er kommet hjem. Den giver et rigtig godt overblik over vores aktiviteter, lige som man kan dykke ned i nogle af de områder, hvor man har særlig interesse. Jeg vil bare sige, at beretningen demonstrerer med al tydelighed, at der er masser af muligheder for at øge vores aktiviteter – ikke mindst inden for skole, uddannelse og Nordjob. Det kræver bare, at vi har ressourcerne.

Og det har på flere måder været et markant år i Foreningen NORDEN.

Senest har vi fået ny generalsekretær.  Peter Jon Larsen valgte efter 37 år i stolen at trække sig tilbage. Jeg er personligt meget glad for, at Peter blev i jobbet i de første måneder af min formandstid. Det havde vi aftalt, og sådan blev det. Peters indsats for Foreningen NORDEN har været uvurderlig, og han har i den grad personificeret vores forening i mange år. Der bliver lejlighed til under uformelle former at takke Peter efter mødet i dag, så jeg vil ikke her gå længere ind i det; men blot rette en stor tak til Peter for hans trofaste og stærke indsats gennem de mange år.

Nu er stafetten så givet videre til Christian Lagoni. Christian er i forvejen kendt og respekteret i Foreningen NORDEN både her i landet og i vores søsterorganisationer i de andre nordiske lande ikke mindst i forbindelse med hans arbejde i forhold til Nordjob. Tak til dig Christian fordi du har ville påtage dig ansvaret som generalsekretær. Vi glæder os alle til at fortsætte og udbygge samarbejdet med dig.

Og så har vi jo gennem hele efteråret arbejdet med vores 360 graders eftersyn af Foreningen NORDEN. Det vil jeg sige mere om senere, hvor vi får lejlighed til en bred debat om eftersynet og det forslag til en revideret strategi, som det har givet anledning til.

Men allerede her vil jeg gerne sige, at min tur rundt i Danmark, hvor jeg har besøgt kredsforeningerne, for mig har været en meget positiv oplevelse. Overalt har jeg mødt masser af gå på mod og virkelyst, og jeg er imponeret over de mange aktiviteter, der er gang i overalt i landet.

Foreningen NORDEN står stærkt. Vores knap 9.000 medlemmer og næsten 100 lokalforeninger vidner i sig selv om stor opbakning til foreningen. Nordisk Ministerråds egne meningsundersøgelser bekræfter også, at tilslutning til det nordiske samarbejde og dermed hele grundideen i Foreningen NORDEN står på et meget solidt grundlag. Der er sådan set ikke nogen, som er imod det nordiske samarbejde. Og det er jo et godt udgangspunkt for vores videre arbejde og udvikling.

Men vi kan kun bevare og øge den styrke, hvis vi hele tiden udvikler os i takt med tiden og fremstår som en i alle henseender moderne organisation. Derfor var det fremsynet, når vores Thisted-forening for et år siden stillede forslaget om et eftersyn af foreningen.

Alt det skal vi have en grundig drøftelse om i eftermiddag. Det ser jeg frem til.

Mit forslag vil være, at vi her først og fremmest tager en diskussion om det politiske i forhold til det nordiske samarbejde og Foreningen NORDEN samt om de organisatoriske forhold, der ikke decideret knytter sig til 360 graders analysen og vores strategi, som vi jo tager en særskilt drøftelse om bagefter.

Tak for ordet.