Kronik af Lars Barfoed, formand for Foreningen NORDEN, tidl. minister.
Bragt i Avisen Danmark den 16. november 2024.

“Vi har længe været usikre på, hvor sikker fremtiden er. Nu ved vi med sikkerhed, at den er usikker. Det er vel status efter valget i USA. Til gengæld ved vi også, at det er op til os selv i Europa at skabe fundamentet for et sikkert og fredeligt Europa. Vi skal naturligvis fortsat basere os på Nato-alliancen, men den er bedst fremtidssikret, når vi europæere yder et bidrag til alliancen, der er mere jævnbyrdigt med USA.

Den erkendelse havde vi været nødt til at komme til før eller siden, uanset om der var blevet valgt en demokratisk eller republikansk præsident i USA. Det gode er, at nu bør der ikke være nogen grund til politisk vaklen. Der skal handles effektivt for så hurtigt som muligt at skabe et robust forsvar baseret på vores egne europæiske ressourcer. Og selvfølgelig har vi ressourcerne. Det er snarere tiden, der er knap.

Samtidig er der et selvstændigt nordisk perspektiv, der bør føre til et langt stærkere nordisk samarbejde. Der påhviler de nordiske lande et stort sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar. To ud af verdens tre mest konfliktfyldte havområder grænser op til vores lande; nemlig Østersøen og havet omkring Arktis. Dertil kommer de baltiske landes udsatte situation, der også kræver vores opmærksomhed.

Samtidig må vi erkende, at vi lever i en tid med store politiske opbrud. det gælder både geopolitisk og i de enkelte lande. Det skaber i sig selv usikkerhed og kan i perioder svække den politiske handlekraft i lande som Tyskland og Frankrig, der ellers har været en akse i det europæiske samarbejde.

Der kan med andre ord opstå et politisk tomrum i Europa, som vi i Norden må bidrage til at fylde ud. Derunder også et militært tomrum, hvor vi i Norden sammen må oparbejde en militær styrke, så vi ikke kan blive løbet over ende.

Tilsammen er vi i Norden verdens 11. stærkeste økonomi. Vi har ressourcerne til at løfte vores del af ansvaret for at kunne forsvare os selv som en del af det samlede Nato-forsvar. Ved at stå endnu stærkere sammen kan vi mobilisere en stor kampkraft, der kan måle sig med store lande. Samtidig bør vi satse på at udvikle en militær industri i Norden, der kan gøre os mere selvforsynende med våben og ammunition.

Med Finlands og Sveriges deltagelse i Nato står vi i Norden, Europa og Nato i en langt stærkere situation end før. Det skal blandt andet følges op ved at ændre Helsingforsaftalen, så sikkerheds- og forsvarspolitik nu kan blive en del af samarbejdet i Nordisk Råd.

Oprustningen har det ene formål at undgå, at det militære materiel, der bliver anskaffet, kommer i brug. Det sker ud fra devisen om at afskrække enhver mod at angribe os.

I sin tale til nationen under Cubakrisen sagde den daværende amerikanske præsident, John F. Kennedy: “The 1930’s taught us a clear lesson. Aggressive conduct, if allowed to go unchecked and unchallenged, ultimately leads to war. This nation is opposed to war”.

De ord gælder også den dag i dag. Den militære oprustning i Norden bør følges op med et tættere samarbejde; også på andre felter end det militære. Gennem et tæt samarbejde om blandt andet energi, klimaberedskab og industripolitik, kan vi gøre Norden langt mere robust uanset udviklingen i resten af Europa.”