Kære medlemmer af Foreningen NORDEN,

Vi har med stor interesse læst Nordisk Råds anbefalinger til opdatering af Helsingforsaftalen. I denne forbindelse vil gerne dele vores kommentarer til hver enkelt anbefaling med jer.

Opsummering
Foreningen NORDEN ser meget positivt på Nordisk Råds anbefalinger til en opdatering af Helsingforsaftalen. Disse anbefalinger vil bringe det nordiske samarbejde ind i det 21. århundrede, og hjælpe os med at tackle de store udfordringer, vi står overfor i dag. Det understreger også vigtigheden af et inklusivt samarbejde, hvor Grønland, Færøerne og Ålandsøerne får en stærkere stemme.

Som forening vil vi dog understrege, at for at disse anbefalinger skal blive en succes, er det vigtigt, at vi forankrer arbejdet i det nordiske civilsamfund. Kun gennem øget synlighed og engagement kan borgerne mærke fordelene ved det nordiske samarbejde.

Gennemgang af anbefalingerne med foreningens kommentarer

4.1 Forsvar og sikkerhed: At de nordiske regjeringene inkluderer forsvars- og sikkerhetspolitikken i Helsingforsavtalen.

*Foreningen NORDEN bakker op om dette. Det er afgørende at Nordisk Råd kan diskutere de vigtigste emner, og et samlet Norden i NATO, og den stadig større geopolitiske usikkerhed betyder, at denne anbefaling er helt oplagt.

4.2 Beredskap og samfundssikkerhed: At de nordiske regeringer inddrager det nordiske samarbejde med civil sikkerhed, beredskab og social sikring i Helsingforsaftalen.

*Foreningen NORDEN har længe haft det på agendaen, at beredskab bliver inddraget i Helsingforsaftalen. Coronakrisen og de stadig større miljø- og klimakatastrofer er grænseoverskridende, og har vist os, at beredskab ikke kan løses alene nationalt, men, at vi skal koordinere det på tværs af NORDEN – sammen er vi stærkere

4.3 Velfærd og den nordiske velfærdsmodel: At de nordiske regeringer opdaterer artiklerne i Helsingforsaftalens kapitel om socialt samarbejde, nævner specifikt den nordiske velfærdsmodel i den nye aftale, samt inddragelse af børn og unge som et særskilt emne.

*Foreningen bakker op om, at velfærdsmodellen nævnes specifikt i Helsingforsaftalen. Vi ser den nordiske velfærdsmodel som en unik del af den nordiske identitet, som bør beskyttes og videreudvikles. Velfærdsmodellen er en vigtig faktor for, at de nordiske lande konstant rangerer højt på internationale indekser relateret til livskvalitet og lykke. Ydermere støtter vi ønsket om, at børn og unge som skrives ind som et særskilt emne.

4.4. Uddannelse, forskning, kultur og brug af eget sprog: At de nordiske regeringer opdaterer artiklerne i Helsingforsaftalens kapitler om uddannelse, forskning, kultur, medier og sprog.

*Foreningen NORDEN bakker op om denne anbefaling. Vi deler 1 til 1 opfattelsen af, at kultursamarbejdet er limen i det nordiske samarbejde. At de tætte kulturelle forbindelser mellem landene gennem århundreder har været afgørende for fremkomsten af nutidens nordiske identitet. Skal vi styrke denne lim, så mener vi, at det bliver afgørende, at man styrker de nordiske civilsamfund og styrker den nordiske undervisning i klasseværelserne. Gennem vores projekt ”Norden i Skolen” har vi allerede hjulpet over 36.000 lærere i hele Norden med at gøre det nemmere at undervise om Norden – det gælder sprog-, kultur og historieforståelse. Endelig hylder vi, at man ønsker at sætte større fokus på de mindre sprog i Norden, såsom færøsk, grønlandsk og samisk. Foreningen tror på, at kendskab giver venskab – det gælder også sprogligt – derfor bakker vi op om, at de mindre sprog også ”anerkendes” i Helsingforsaftalen.)

4.5 Klima og natur: At de nordiske regeringer inddrager klima i Helsingforsaftalen og opdaterer aktuelle artikler om miljø for at omhandle biodiversitet og natur.

*Foreningen NORDEN bakker om denne anbefaling. Siden Helsingforsaftalen sidst blev opdateret, for 29 år siden, er det blevet langt mere presserende, at vi koordinere og samarbejder om at løse vor tids største problemer, og her er klima, miljø, biodiversitet og natur helt centrale spørgsmål.

4.6 Transport og infrastruktur

At de nordiske landes regeringer opdaterer teksten til transportaftalen i Helsingforsaftalen, så den bedre afspejler det nuværende samarbejde, muligheder og ambitioner på transportområdet, samt inkluderer nordisk samarbejde om digital infrastruktur i Helsingforsaftalen.

*Foreningen NORDEN bakker op om at opdatere transportområdet i Helsingforsaftalen. Allerede sidste år blev det foreningens officielle politik, at Helsingforsaftalens afsnit ”Samarbejde på samfærdslens område” bør have klare referencer til transportpolitik og den trafikale infrastruktur. Vi mener, at en styrket politisk koordinering, når det gælder transport og infrastruktur, er helt afgørende, hvis vi skal kunne leve op til ambitionen om at være verdens mest integrerede region. Derfor en det også Foreningen NORDENs holdning, at man bør oprette et fælles nordisk transportministerråd, ligesom der er flere andre råd for fagministre på andre områder.

4.7 Unge i Norden, herunder Ungdommens Nordiske Råd

At de nordiske regeringer inddrager Ungdommens Nordiske Råd og børn og unge i Helsingforsaftalen for at styrke unges rettigheder og stemmer i det nordiske samarbejde.

*Foreningen NORDEN bakker op om denne anbefaling. Ungdommens Nordiske Råd har gennem flere år vist, at de er en vigtig stemme i det nordiske samarbejde. Således ser vi det som en naturlig udvikling, at man styrker børns og unges rettigheder ved at skrive dem ind i Helsingforsaftalen.

4.8 Arbejdet med grænsehindringer

At de nordiske regeringer inddrager arbejdet med at fjerne og forebygge grænsehindringer i Helsingforsaftalen for at Norden kan blive verdens mest integrerede region.

*Foreningen NORDEN bakker om, at arbejdet at fjerne og forebygge grænsehindringer bliver skrevet ind i Helsingforsaftalen. Foreningen forholder sig imidlertid meget skeptisk overfor, at embedsværket i Nordisk Ministerråd, mener at kunne varetage oplysningsarbejde bedre civilsamfundet. At tage Info Norden ud af hænderne på det nordiske civilsamfund er efter vores mening en forfejlet tankegang. Det er helt afgørende at det nordiske samarbejde er forankret hos de nordiske borgere, ikke i et embedsværk.

4.9 Parter i Helsingforsaftalen:

At de nordiske landes regeringer ændrer Helsingforsaftalen, så deltagelse i det nordiske samarbejde bygger på ligestilling mellem landene, og at Grønlands, Færøernes og Ålandsøernes deltagelse i det nordiske samarbejde afspejler udviklingen i de selvstyrende lande og giver fleksibilitet til at imødekomme forskelle og fremtidig udvikling,

eller

At de nordiske landes regeringer undersøger, hvordan Helsingforsaftalen kan ændres for at muliggøre en styrket deltagelse i det nordiske samarbejde for Grønland, Færøerne og Ålandsøerne med hensyn til de retlige rammer, der regulerer forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og forholdet mellem Finland og Ålandsøerne.

*Foreningen NORDEN mener, at denne anbefaling er et afgørende skridt mod et mere ligeværdigt Norden. Vi anerkender imidlertid også kompleksiteten, hvilket er årsagen til, at man angiver to forskelliuge løsningsmodeller. Dog er det vigtigt at understrege, at dette ikke må betyde, at man ser frem mod en årelang udredning. Behovet er nu.

4.10 Forholdet til EU-EØS samarbejdet: At det nordiske samarbejde i EU og EØS får en mere fremtrædende rolle i Helsingforsaftalen med mere forpligtende formuleringer om nordisk samarbejde ved udformning og implementering af nye regler.

*Foreningen NORDEN bifalder denne anbefaling. Det europæiske samarbejde har en stadig større betydning på den nationale lovgivning, og på rammerne i det nordiske samarbejde. Derfor bifalder foreningen anbefalingen om at fremme nordiske værdier og synspunkter i det europæiske samarbejde og gøre det tydeligt og konkret i Helsingforsaftalen.

Læs anbefalingerne i sin helhed ved at klikke på linket:

Oppdatering av Helsingforsavtalen – En rapport fra Nordisk råds arbeidsgruppe (norden.org)