Grundlovsdag er en anledning til at fejre vores demokrati og de rettigheder, vi bygger vores samfund på. Men det er også en påmindelse: Demokrati og retsstat er ikke selvfølgeligheder. De er under pres i en verden, hvor magt i stigende grad afgør ret.

I den virkelighed bør Danmark og de øvrige nordiske lande tænke nyt. Vi bliver ganske enkelt stærkere ved at stå sammen.

Den nye danske regering har taget et vigtigt skridt. I regeringsgrundlaget er der nu et helt kapitel om Norden med ambitioner om tættere samarbejde om blandt andet grøn energi, teknologi, forsvar og en stærkere fælles stemme i EU. Det er positivt – men det er kun begyndelsen.

For potentialet er langt større. De nordiske lande deler værdier som demokrati, tillid og respekt for internationale spilleregler. Samtidig er vi tilsammen en økonomisk stormagt: Hvis Norden var ét land, ville vi være verdens 11. største økonomi.

Alligevel optræder vi alt for ofte hver for sig.

Det er en udfordring i en ny geopolitisk virkelighed, hvor små og mellemstore lande har svært ved at sætte retning alene. Som Canadas premierminister Mark Carney formulerede det tidligere i år: “Middle powers cannot afford to go it alone.”

Det gælder i høj grad for Norden.

En væsentlig barriere er, at rammerne for samarbejdet er forældede. Helsingforsaftalen fra 1962 afspejler en anden tid. I dag fylder klima, digitalisering, global konkurrence og sikkerhed langt mere – men det afspejles ikke i tilstrækkelig grad i samarbejdet.

Derfor bør vi tage næste skridt og modernisere aftalen markant. Det nordiske samarbejde skal i langt højere grad omfatte områder som energi, digital infrastruktur, erhvervspolitik og forsvar.

Heldigvis er der opbakning. En analyse fra Kraka viser stærk folkelig støtte til tættere samarbejde med de nordiske lande. Også i erhvervslivet vokser interessen, og i civilsamfundet ser vi stigende engagement.

Men hvis samarbejdet for alvor skal løftes, kræver det også en stærkere fælles offentlighed. I dag foregår den politiske debat næsten udelukkende nationalt. Vi mangler en nordisk samtale på tværs af grænserne.

Derudover bør det nordiske samarbejde forankres bedre demokratisk. Ét oplagt skridt kunne være direkte valg til Nordisk Råd, så borgerne selv får en stemme på nordisk niveau.

Valget er i virkeligheden enkelt: Enten fortsætter vi som i dag – eller også tager vi konsekvensen af en verden i forandring og styrker samarbejdet markant.

Alternativet er ikke stilstand. Alternativet er, at andre sætter retningen for os.

Hvis vi vil bevare vores værdier og vores handlekraft, skal vi stå tættere sammen i Norden. Det er ikke bare en ambition – det er en nødvendighed.

Foreningen NORDEN deler regeringernes ambition om et stærkere Norden. Men lad os sige det uden omsvøb: Revisionen af Helsingforsaftalen skal tages langt mere seriøst, end det foreløbige kommissorium lægger op til. Vi står med en historisk mulighed for at skabe et mere relevant, demokratisk og handlekraftigt nordisk samarbejde, som matcher borgernes forventninger og de sikkerheds- og samfundsmæssige realiteter i det 21. århundrede.

At regeringerne nu – for første gang i 30 år – tager konkrete skridt mod en modernisering af det dokument, der udgør fundamentet for det nordiske samarbejde, er positivt. Særligt beslutningen om at sikre ligestilling af Grønland, Færøerne og Åland er både nødvendig og retfærdig. Men det er langt fra nok. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har i årevis gjort det klart, at et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde er helt afgørende i en tid præget af geopolitisk ustabilitet og pres på vores sikkerhed og økonomi. Norden står over for enorme udfordringer – men også enestående muligheder, hvis vi vælger at handle i fællesskab. [foreningen-norden.dk]

Derfor må revisionen af Helsingforsaftalen ikke reduceres til et symbolsk projekt. En lang række centrale aktører – herunder Nordisk Råds ledelse – efterlyser et langt bredere mandat, og det bakker vi fuldt ud op om. At ignorere disse anbefalinger vil være et politisk fejlskøn. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har igen og igen påpeget, at Helsingforsaftalen skal bringes i overensstemmelse med den virkelighed, Norden står i. Det indebærer et samarbejde, der kan agere samlet og effektivt på områder som sikkerhedspolitik, klima, energi, transport, Arktis, beredskab og grænsehindringer. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

Fremtidens nordiske samarbejde skal styrkes på tre afgørende områder

1. Ligestilling og fuld deltagelse for Grønland, Færøerne og Åland

De tre selvstyrende områder skal have en selvstændig og fuldgyldig plads i det nordiske samarbejde. Alt andet undergraver legitimiteten og sammenhængskraften i Norden. Dette er både fremhævet i DR’s artikel og i Foreningen NORDENs egne politiske anbefalinger. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

2. Et moderne og handlekraftigt politisk samarbejde

Nordisk Råd og Ministerrådet skal moderniseres, så samarbejdet matcher nutidens udfordringer. Der er brug for direkte valg, styrkede demokratiske strukturer og en langt mere levende nordisk offentlighed. Disse reformer skal integreres i arbejdet med en ny Helsingforsaftale. [foreningen-norden.dk]

3. Et Norden med reel politisk gennemslagskraft

Som vi tidligere har slået fast: De store spørgsmål – sikkerhed, energi, klima og udviklingen i Arktis – kan ikke løses nationalt. Hvis Norden vil være andet end en kaffeklub, må vi gøre op med en politisk kultur, hvor konsensusprincippet giver veto til dem, der vil mindst. Det er uholdbart og forhindrer nødvendig fremdrift. Revisionen af Helsingforsaftalen er en oplagt mulighed for et opgør med denne småstatslogik. [dr.dk]

Revisionen af Helsingforsaftalen er ikke en teknisk øvelse. Det er en test af, hvorvidt de nordiske regeringer faktisk ønsker et stærkt Norden – eller blot et pænt ord på papir. Foreningen NORDEN forventer, at regeringerne bruger den historiske mulighed klogt og modigt. Vinduet for reel forandring står åbent, men det lukker hurtigt, hvis vi nøjes med småjusteringer og symbolpolitik.

Vi står naturligvis til rådighed for dialog og understøtter arbejdet frem mod Nordisk Råds session i oktober 2026.

Vi oplever lige nu to jordskælv. Det ene kom med krigen i Ukraine. Det andet som følge af udviklingen i USA. Det er chokerende, at vi ikke ved, hvor USA er placeret i den nye verdensorden. Jordskælvene har åbnet alle sluser for nordisk samarbejde, anledningen har aldrig været mere åbenlys, siger journalisten og analytikeren Clement Kjersgaard i et stort interview med Foreningen Nordens magasin Nordiske med titlen ‘Fra muligt alternativ til tvingende nødvendighed’?

Han udgiver selv magasinet Ræson, som i sin seneste udgave bringer fem nordiske svaner på forsiden og, som kontrast, fem svenske jagerfly på bagsiden – til spørgsmålet: Nordisk forsvar nu? Interview fra side 3: https://foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/2026/02/Nordiske-1-26-1.pdf

Af Hrannar Arnasson, Lars Barfoed, Maiken Poulsen Englund, Pyry Niemi og Torbjörn Nyström, forpersoner for Foreningen Norden i henholdsvis Island, Danmark, Åland, Sverige og Færøerne.

De sidste 100 år har vist, at når verden bliver usikker, vinder idéen om nordisk samarbejde frem. Sandheden er desværre også, at det nordiske samarbejde i alt for mange år er blevet skubbet i baggrunden og behandlet som et område af lavere rang.

Usikkerhed i verden har igen fået det nordiske samarbejde på dagsordenen. Derfor skal vi gribe det nuværende momentum og sikre, at tidligere tiders forspildte chancer for et mere forpligtende nordisk samarbejde ikke gentager sig.

Årsagen er ganske enkel: Fremtidens store udfordringer i vores region – udenrigspolitik, sikkerhed, klima, energi, transport og udviklingen i Arktis – kan ingen af vores lande løse alene. Derfor må vi i langt højere grad handle som forbundne nordiske stater.

Fra århundreders fjendskab til fælles værdier

Foreningen Norden blev stiftet efter 1. Verdenskrig som et svar på behovet for fred og fællesskab. For 100 år siden var det langt fra givet, at nordisk samarbejde ville slå rod. Landene havde bekriget og koloniseret hinanden; nogle var nyfødte stater, andre kæmpede for løsrivelse. Alligevel voksede idéen. Og resultatet er i dag et fællesskab af otte lande, der deler værdier og har skabt en af de mest stabile, fredelige og velstående regioner i verdenshistorien.

Men selv om politikerne ofte taler varmt om nordisk samarbejde, pegede udviklingen indtil for nylig i en anden retning. I de seneste årtier er samarbejdet trådt i baggrunden til fordel for andre fora og reelt blevet svækket.

Resultatet er, at det nordiske samarbejde i dag fylder markant mindre end for 25 år siden. Til eksempel har det nordiske samarbejde en fælles medarbejderstab på kun 120 personer, mens EU råder over 32.000 ansatte til at udforme og gennemføre politik.

Tydeligst blev det under Corona krisen, som udstillede konsekvenserne af mange års nedprioritering og viste med al tydelighed, at det nordiske samarbejde ikke stod sin prøve, da det virkelig gjaldt.

Men udviklingen kan vendes. Samlet udgør de nordiske lande en af verdens ti største økonomier, og regionen står stærkt på områder som klima, menneskerettigheder, social tryghed og infrastruktur.

Den nordiske grundlov skal moderniseres

Når vi i Foreningen Norden argumenterer for et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde, handler det om at skabe et samarbejde, der svarer til den virkelighed, vi allerede står i.

Skal Norden kunne håndtere pandemier, klimakrisen, energiforsyningen, sikkerhedspolitikken og fremtidige flygtningestrømme med langt større handlekraft samt være konkurrencedygtige i forhold til USA og Kina, forudsætter det, at Helsingforsaftalen – det nordiske samarbejdes “grundlov” – bliver moderniseret, så vi har en ramme, der er tidssvarende.

Denne modernisering skal blandt andet sikre, at Grønland, Færøerne og Åland får en selvstændig plads i samarbejdet, og at centrale politikområder, som i dag ligger uden for det nordiske samarbejde, bliver en naturlig del af det.

Samtidig må vi overveje, hvordan vi styrker det nordiske fællesskab blandt borgerne. Et fælles nordisk statsborgerskab, fælles ID og pas vil styrke det nordiske fællesskab og vores fælles identitet. Desuden bør der oprettes et andetkammer i Nordisk Råd, som der er direkte valg til hvert fjerde år. Det kan knytte Norden tættere sammen, bidrage til en fælles nordisk offentlighed og give samarbejdet et stærkere demokratisk fundament.

Endelig kræver det et opgør med konsensusprincippet i Nordisk Råd og Ministerrådet. I alt for mange år har én enkelt regering kunnet blokere fremskridt, hvilket reelt har betydet, at den, der vil mindst, bestemmer mest. Måske bør de lande, der ønsker at gå foran, have mulighed for det – uden at andre kan lægge blokeringer i vejen.

Forsvarssamarbejdet: Det konkrete bevis

Et eksempel på, at ideen om et tættere nordisk samarbejde ikke blot er idealisme, finder vi i det nordiske forsvarssamarbejde. De nordiske flyvevåben arbejder i dag efter visionen om integrerede operationer – den såkaldte nordic air commander’s intent. Inden for få år skal de kunne operere som ét fuldt integreret flyvevåben, hvor landene ikke blot samarbejder, men afgiver kommandostrukturer til hinanden på tværs af grænser.

Skal Norden være mere end en kaffeklub, kræver det politisk mod, visioner og et opgør med småstatsmentaliteten. Vi skal i langt højere grad forpligte os til at handle som den magtfaktor, vi kan være i fællesskab.

Artiklen har været bragt i Berlingske d. 2 januar.

’Fem svaner i flok kommer længere, end en enlig svane. Solidariske svar er nordiske svar!’ Sådan lød det fra Poul Nyrup Rasmussen i en stor tale for 25 år siden. Norden var altid udgangspunktet, når han som statsminister bevægede sig på de internationale scener – og er stadig vores faste bastion, siger han i interview med Nordiske.

– I en stærk familie behøver man heller ikke at gå til alle hinandens fødselsdage. Vi ved jo, hvor vi har rod. Dette slægtskab fornægter sig ikke, og Norden vokser i øjeblikket i vores bevidsthed, fordi vi oplever en trussel udefra. Når der opstår kriser, bliver Norden relevant igen, fordi vi spørger os selv, hvem vi er, og hvad vores grundstyrke består af, siger Nyrup i interviewet.
Læs hele interviewet her.