Et stærkere Norden kræver politisk mod og folkelig forankring Det nordiske samarbejde står ved en skillevej. De udfordringer, vi møder i disse år, kan ikke håndteres med nationale løsninger alene. Klima, sikkerhed og økonomisk robusthed kræver et langt tættere og mere forpligtende samarbejde i Norden.

Et stærkere Norden kræver politisk mod og folkelig forankring. Det nordiske samarbejde står ved en skillevej. De udfordringer, vi møder i disse år, kan ikke håndteres med nationale løsninger alene. Klima, sikkerhed og økonomisk robusthed kræver et langt tættere og mere forpligtende samarbejde i Norden.

Foreningen NORDEN mener derfor, at tiden er inde til at hæve ambitionsniveauet markant. Derfor opfordrer vi partierne bag en ny regering i Danmark til i regeringsgrundlaget at indskrive en klar forpligtelse til at arbejde for et stærkere nordisk samarbejde.

I en verden præget af stigende usikkerhed og geopolitiske spændinger er det ikke tilstrækkeligt at fastholde det nuværende samarbejde. Norden skal udvikles som en stærkere politisk og strategisk region, der kan handle samlet, både i egen ret og som en drivkraft i Europa. Foreningen NORDEN opfordrer til, at det nordiske samarbejde får en tydelig og forpligtende placering i det politiske grundlag for den kommende regering i Danmark.

Vi lægger stor vægt på den igangværende revision af Helsingforsaftalen. Det er et vigtigt skridt, at Grønland, Færøerne og Åland søges sikret en stærkere og mere selvstændig rolle. Men ambitionerne må række længere. Aftalen bør moderniseres grundlæggende, så den også omfatter centrale politikområder som klima, energi, transport, digital infrastruktur, erhvervspolitik, grænsehindringer, sikkerhed, beredskab og forsvar.

Det er i tråd med Nordisk Råds enstemmige opfordring i 2024 til at udvide samarbejdet til nye områder. Denne opfordring må nu omsættes til konkret politik. Det nuværende fælles dansk færøske formandskab i Nordisk Ministerråd giver en særlig mulighed. Foreningen NORDEN forventer, at formandskabet bruges aktivt til at sætte en ny retning og løfte ambitionsniveauet for det nordiske samarbejde.

Spørgsmålet er ikke længere, om samarbejdet skal styrkes, men hvor langt man politisk er villig til at gå.

Et stærkt Norden kræver politisk mod og demokratisk sammenhængskraft forankret i et levende folkeligt og kulturelt fundament. Begge dele skal prioriteres nu.

Udtalelse fra Foreningen NORDEN Danmarks repræsentantskab
9. maj 2026 på Hindsgavl Slot

Er du interesseret i nordiske sprog og kulturer? Vil du forstå, hvordan AI og desinformation påvirker vores samtid i Norden? Så kan du være en af deltagerne i årets Nordic Youth Camp. 

Nordic Youth Camp er et nystartet projekt og en inspirerende femdags workshop for unge voksne mellem 20 og 25 år fra hele Norden. I løbet af fem dage samles 33 deltagere for at mødes på tværs af landegrænser, udveksle idéer og opbygge nye netværk for fremtiden. Programmet byder på engagerende workshops, spændende udflugter og inspirerende gæsteforelæsninger med fokus på sprog, kultur, AI og desinformation i Norden. 

Hvor: Helsingborg, Sverige 

Hvem: Unge voksne mellem 20-25 år, som har grundlæggende kundskaber i et skandinavisk sprog.  

Hvornår: 2–7 august 2026 

Hvordan: Udgifter til mad, logi og rejse dækkes af projektet. Der opkræves et deltagergebyr for at muliggøre en ekstra udflugt i løbet af ugen. Deltagergebyret er 50 € for medlemmer af Foreningen Norden og 100 € for ikke-medlemmer. Du kan blive ungdomsmedlem via Foreningen Norden Danmarks hjemmeside for 100 kr. om året.  

Tilmeldingsfrist: Den 15. maj.  

Lejren arrangeres af Foreningerne Norden.

–

Foreningen NORDEN har sendt et åbent brev til samtlige partiledere om at huske Norden i forhandlingerne. Den kommende regering skal have fokus på det nordiske samarbejde, herunder en ambitiøs revision af Helsingforsaftalen, hvor Grønland, Færøerne og Åland skal indlemmes med selvstændig status samtidig med at mange flere temaer skal håndteres af Nordisk Råd.

Foreningen NORDEN deler regeringernes ambition om et stærkere Norden. Men lad os sige det uden omsvøb: Revisionen af Helsingforsaftalen skal tages langt mere seriøst, end det foreløbige kommissorium lægger op til. Vi står med en historisk mulighed for at skabe et mere relevant, demokratisk og handlekraftigt nordisk samarbejde, som matcher borgernes forventninger og de sikkerheds- og samfundsmæssige realiteter i det 21. århundrede.

At regeringerne nu – for første gang i 30 år – tager konkrete skridt mod en modernisering af det dokument, der udgør fundamentet for det nordiske samarbejde, er positivt. Særligt beslutningen om at sikre ligestilling af Grønland, Færøerne og Åland er både nødvendig og retfærdig. Men det er langt fra nok. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har i årevis gjort det klart, at et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde er helt afgørende i en tid præget af geopolitisk ustabilitet og pres på vores sikkerhed og økonomi. Norden står over for enorme udfordringer – men også enestående muligheder, hvis vi vælger at handle i fællesskab. [foreningen-norden.dk]

Derfor må revisionen af Helsingforsaftalen ikke reduceres til et symbolsk projekt. En lang række centrale aktører – herunder Nordisk Råds ledelse – efterlyser et langt bredere mandat, og det bakker vi fuldt ud op om. At ignorere disse anbefalinger vil være et politisk fejlskøn. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har igen og igen påpeget, at Helsingforsaftalen skal bringes i overensstemmelse med den virkelighed, Norden står i. Det indebærer et samarbejde, der kan agere samlet og effektivt på områder som sikkerhedspolitik, klima, energi, transport, Arktis, beredskab og grænsehindringer. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

Fremtidens nordiske samarbejde skal styrkes på tre afgørende områder

1. Ligestilling og fuld deltagelse for Grønland, Færøerne og Åland

De tre selvstyrende områder skal have en selvstændig og fuldgyldig plads i det nordiske samarbejde. Alt andet undergraver legitimiteten og sammenhængskraften i Norden. Dette er både fremhævet i DR’s artikel og i Foreningen NORDENs egne politiske anbefalinger. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

2. Et moderne og handlekraftigt politisk samarbejde

Nordisk Råd og Ministerrådet skal moderniseres, så samarbejdet matcher nutidens udfordringer. Der er brug for direkte valg, styrkede demokratiske strukturer og en langt mere levende nordisk offentlighed. Disse reformer skal integreres i arbejdet med en ny Helsingforsaftale. [foreningen-norden.dk]

3. Et Norden med reel politisk gennemslagskraft

Som vi tidligere har slået fast: De store spørgsmål – sikkerhed, energi, klima og udviklingen i Arktis – kan ikke løses nationalt. Hvis Norden vil være andet end en kaffeklub, må vi gøre op med en politisk kultur, hvor konsensusprincippet giver veto til dem, der vil mindst. Det er uholdbart og forhindrer nødvendig fremdrift. Revisionen af Helsingforsaftalen er en oplagt mulighed for et opgør med denne småstatslogik. [dr.dk]

Revisionen af Helsingforsaftalen er ikke en teknisk øvelse. Det er en test af, hvorvidt de nordiske regeringer faktisk ønsker et stærkt Norden – eller blot et pænt ord på papir. Foreningen NORDEN forventer, at regeringerne bruger den historiske mulighed klogt og modigt. Vinduet for reel forandring står åbent, men det lukker hurtigt, hvis vi nøjes med småjusteringer og symbolpolitik.

Vi står naturligvis til rådighed for dialog og understøtter arbejdet frem mod Nordisk Råds session i oktober 2026.

Vi oplever lige nu to jordskælv. Det ene kom med krigen i Ukraine. Det andet som følge af udviklingen i USA. Det er chokerende, at vi ikke ved, hvor USA er placeret i den nye verdensorden. Jordskælvene har åbnet alle sluser for nordisk samarbejde, anledningen har aldrig været mere åbenlys, siger journalisten og analytikeren Clement Kjersgaard i et stort interview med Foreningen Nordens magasin Nordiske med titlen ‘Fra muligt alternativ til tvingende nødvendighed’?

Han udgiver selv magasinet Ræson, som i sin seneste udgave bringer fem nordiske svaner på forsiden og, som kontrast, fem svenske jagerfly på bagsiden – til spørgsmålet: Nordisk forsvar nu? Interview fra side 3: https://foreningen-norden.dk/wp-content/uploads/2026/02/Nordiske-1-26-1.pdf

Kunne du tænke dig et sæsonjob i et andet nordisk land, hvor du både får mulighed for at opleve et andet sprog og en anden kultur, samtidig med at du tjener penge,  eller kender du måske nogen, som kunne? Så tilmeld dig dette informationsmøde om Nordjobb, som afholdes af Foreningen Norden.

Hvad er Nordjobb?
Nordjobb er et nordisk arbejdsmarkedsprogram for unge mellem 18 og 30 år, der ønsker et sæsonjob i et andet nordisk land. Programmet formidler job, hjælper med praktiske spørgsmål som skat og myndighedsforhold og tilbyder sociale og kulturelle aktiviteter, så du får både erhvervserfaring og et unikt indblik i nordisk sprog og kultur.

Indhold
Under mødet giver vi en introduktion til Nordjobb, herunder hvordan platformen fungerer, hvilke overvejelser man bør gøre sig, og hvordan man nemmest får et sæsonjob i et andet nordisk land. Derudover vil Nordjobb ambassadør William, som har arbejdet to sæsoner i Grønland, fortælle om sine erfaringer som Nordjobber.

Praktisk
Dato: Torsdag 19. februar, kl. 17 – 19.
Informationsmødet er online, og vil vare cirka 45 minutter og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Det er både gratis at søge Nordjobb og at deltage i arrangementet.

Tilmeld dig her

Kære medlem.

I denne usikre tid oplever vi stor interesse for Rigsfællesskabet og ikke mindst Grønland. Opmærksomheden kommer både internt fra Danmark, fra udlandet og ikke mindst fra vores nordiske naboer.
Foreningen har fået denne hilsen fra vores Grønlandske venner:

”Kære alle

 Vi forsøger alle at trække vejret i denne tid med alt den fokus på Grønland.

 Vi har altid været her, været i et med vores natur og dagligdag, og nu kan vi ingen steder være uden at møde en journalist.

Det er nyt, fremmede, anderledes – og samtidig er det en tid hvor Grønland som aldrig før er set og husket.

Tak til alle der deltog i demonstrationen i lørdags!

Vi – ikke bare i foreningen – men hele befolkningen er dybt berørte over alt den medgang, støtte og ikke mindst fokus der er på, at vi naturligvis ikke er en indkøbsvare.

 Vi er en folkefærd, et helt land og en hel kultur som vi alle ønsker at bevare – TAK!

Vi i foreningen har set mange af jer har delt og skabt fokus på vores egen stemme i alt det her. Tak. Vi har set det.

Vi har desværre ikke haft luft til at vende tilbage til jer alle, så derfor tillader jeg at benytte lejligheden her til at sige tak for alt jeres fokus.

Vi i foreningen håber at alt dette er med til at skabe en større samhørighed, at vi alle står tættere – det er i hvert fald den følelse vi står med her i landet.

Ikke blot i denne tid, men på det fokus der har været på Grønland det seneste år.

Vi er stolte. Både af vores politikere, vores landsmænd og vi er stolte af alle jer der støtter os i denne tid.

 Når alt dette er sagt, så ser vi frem til at se flere af jer til marts til det første hovedstadstræf i Nuuk, hvor vi ser frem til at vise, at Grønland er alt andet end Trump og dette fokus vi har nu.

Qujanaq – Tak”

Benedikte Dahl Nielsen, formand Foreningen Norden / Nunat Avannarlermioqatigiit”

 

Af Hrannar Arnasson, Lars Barfoed, Maiken Poulsen Englund, Pyry Niemi og Torbjörn Nyström, forpersoner for Foreningen Norden i henholdsvis Island, Danmark, Åland, Sverige og Færøerne.

De sidste 100 år har vist, at når verden bliver usikker, vinder idéen om nordisk samarbejde frem. Sandheden er desværre også, at det nordiske samarbejde i alt for mange år er blevet skubbet i baggrunden og behandlet som et område af lavere rang.

Usikkerhed i verden har igen fået det nordiske samarbejde på dagsordenen. Derfor skal vi gribe det nuværende momentum og sikre, at tidligere tiders forspildte chancer for et mere forpligtende nordisk samarbejde ikke gentager sig.

Årsagen er ganske enkel: Fremtidens store udfordringer i vores region – udenrigspolitik, sikkerhed, klima, energi, transport og udviklingen i Arktis – kan ingen af vores lande løse alene. Derfor må vi i langt højere grad handle som forbundne nordiske stater.

Fra århundreders fjendskab til fælles værdier

Foreningen Norden blev stiftet efter 1. Verdenskrig som et svar på behovet for fred og fællesskab. For 100 år siden var det langt fra givet, at nordisk samarbejde ville slå rod. Landene havde bekriget og koloniseret hinanden; nogle var nyfødte stater, andre kæmpede for løsrivelse. Alligevel voksede idéen. Og resultatet er i dag et fællesskab af otte lande, der deler værdier og har skabt en af de mest stabile, fredelige og velstående regioner i verdenshistorien.

Men selv om politikerne ofte taler varmt om nordisk samarbejde, pegede udviklingen indtil for nylig i en anden retning. I de seneste årtier er samarbejdet trådt i baggrunden til fordel for andre fora og reelt blevet svækket.

Resultatet er, at det nordiske samarbejde i dag fylder markant mindre end for 25 år siden. Til eksempel har det nordiske samarbejde en fælles medarbejderstab på kun 120 personer, mens EU råder over 32.000 ansatte til at udforme og gennemføre politik.

Tydeligst blev det under Corona krisen, som udstillede konsekvenserne af mange års nedprioritering og viste med al tydelighed, at det nordiske samarbejde ikke stod sin prøve, da det virkelig gjaldt.

Men udviklingen kan vendes. Samlet udgør de nordiske lande en af verdens ti største økonomier, og regionen står stærkt på områder som klima, menneskerettigheder, social tryghed og infrastruktur.

Den nordiske grundlov skal moderniseres

Når vi i Foreningen Norden argumenterer for et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde, handler det om at skabe et samarbejde, der svarer til den virkelighed, vi allerede står i.

Skal Norden kunne håndtere pandemier, klimakrisen, energiforsyningen, sikkerhedspolitikken og fremtidige flygtningestrømme med langt større handlekraft samt være konkurrencedygtige i forhold til USA og Kina, forudsætter det, at Helsingforsaftalen – det nordiske samarbejdes “grundlov” – bliver moderniseret, så vi har en ramme, der er tidssvarende.

Denne modernisering skal blandt andet sikre, at Grønland, Færøerne og Åland får en selvstændig plads i samarbejdet, og at centrale politikområder, som i dag ligger uden for det nordiske samarbejde, bliver en naturlig del af det.

Samtidig må vi overveje, hvordan vi styrker det nordiske fællesskab blandt borgerne. Et fælles nordisk statsborgerskab, fælles ID og pas vil styrke det nordiske fællesskab og vores fælles identitet. Desuden bør der oprettes et andetkammer i Nordisk Råd, som der er direkte valg til hvert fjerde år. Det kan knytte Norden tættere sammen, bidrage til en fælles nordisk offentlighed og give samarbejdet et stærkere demokratisk fundament.

Endelig kræver det et opgør med konsensusprincippet i Nordisk Råd og Ministerrådet. I alt for mange år har én enkelt regering kunnet blokere fremskridt, hvilket reelt har betydet, at den, der vil mindst, bestemmer mest. Måske bør de lande, der ønsker at gå foran, have mulighed for det – uden at andre kan lægge blokeringer i vejen.

Forsvarssamarbejdet: Det konkrete bevis

Et eksempel på, at ideen om et tættere nordisk samarbejde ikke blot er idealisme, finder vi i det nordiske forsvarssamarbejde. De nordiske flyvevåben arbejder i dag efter visionen om integrerede operationer – den såkaldte nordic air commander’s intent. Inden for få år skal de kunne operere som ét fuldt integreret flyvevåben, hvor landene ikke blot samarbejder, men afgiver kommandostrukturer til hinanden på tværs af grænser.

Skal Norden være mere end en kaffeklub, kræver det politisk mod, visioner og et opgør med småstatsmentaliteten. Vi skal i langt højere grad forpligte os til at handle som den magtfaktor, vi kan være i fællesskab.

Artiklen har været bragt i Berlingske d. 2 januar.

ER du lærer, skolebibliotekar, eller bare nysgerrig på Norden og uddannelses spørgsmål?
Så er du velkommen til at deltage på et gratis og inspirerende digitalt informationsmøde, hvor du får konkrete tips til, hvordan du kan integrere det nordiske perspektiv i undervisningen, og i planlægningen af skoleåret.

Vi giver en introduktion til Foreningerne Nordens digitale undervisningsplatform, Norden i skolen, og vejleder i platformens forskellige funktioner, og hvordan den enkelte kan tage færdige undervisningsoplæg i brug. Vi vil også give et indblik i, hvordan undervisningen kan gøres mere levende gennem venskabsklassesamarbejde mellem klasser, og digitale sprog– og kulturmøder via Nordisk skolechat.

Arrangementerne bliver holdt på svensk og norsk, men deltagere fra hele Norden er velkomne. Find mere information, program og tilmelding for henholdsvis grundskole og ungdomsuddannelser herunder:

For grundskolen

Mødet finder sted d. 20. januar 2026, kl. 15.00-15.30 (CET), og foregår over Teams. Meld dig til her.

For ungdomsuddannelser

Mødet finder sted d. 21. januar 2026, kl. 16.00-16.30  (CET), og foregår over Teams. Meld dig til her.

Via dette link finder I grafisk materiale, som kan tilpasses egen promotion af arrangementerne KLIK

Hvad er Norden i skolen? Norden i skolen (nordeniskolen.org) er en gratis og uafhængig undervisningsplatform, administreret af Foreningerne Norden. Den giver lærere og elever i hele Norden mulighed for at arbejde med skandinavisk nabosprogforståelse, nordisk kultur og samfundsforhold, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

På platformen finder du et stort udvalg af nordisk litteratur og film med tilhørende undervisningsmateriale, samt andre fagresurser, som gør det enkelt at inkludere det nordiske perspektiv i undervisningen. Elever kan også knytte venskabsbånd på tværs af landegrænser ved at finde en venskabsklasse, eller ved at deltage i Nordisk skolechat – en digital videochat, hvor elever kan øve sig på nabosprogforståelse, og møde andre elever fra hele Norden.

For mere information, kontakt Ellen Jedvik (ellen@fnfnorden.org), eller Gina Dalflyen (gina@fnfnorden.org).