Artiklen blev første gang publiceret i NORDISKE jubilæumsnummer i 2019
Af Esben Ørberg, redaktør, Foreningen Norden, Danmark

–

Dette er historien om en mellemfolkelig ungdomsudveksling, som kom til at bidrage markant til dannelsen af tre nye stater – og en dansk kronprins. Med Foreningen NORDEN i en birolle af betydning.

Historien tager sit udspring i et spabad i brudesuiten på et finsk hotel i november 1989.

Men vi springer først halvandet år frem til et klasselokale på Aarhus Universitet i foråret 1991. Her sidder 10 unge studerende med store øjne og iført en med danske øjne meget fremmedartet beklædning.

De 18-20-årige er kort forinden ankommet fra en helt anden verden, Estland, Letland og Litauen, hvis fremtidige eksistens på det tidspunkt er mere end uvis.

Nu venter de på en lidt ældre dansk medstuderende, som af sine lærere er blevet overtalt til at foredrage om monarki i et moderne demokrati.

De unge har selv bedt om at få mere viden om monarkiet, fordi den spanske konge kort forinden havde spillet en væsentlig rolle i afværgelsen af et kupforsøg, og de unge baltere diskuterede indbyrdes, om deres hjemlande mon kunne fungere som kongedømme.

Desuden ville de gerne opleve fristaden Christiania og forsvaret.

Kasernebesøg med forhindring

Christiania lod sig ordne med en tur til København. Forsvaret var noget vanskeligere. For selvom obersten hos Prinsens Livregiment i Viborg straks sagde ja til besøg, måtte han hele vejen op til forsvarschefen, før de tidligere Warschawa-pagt-borgere kunne få et glimt ind i NATO-hemmelighederne.

Og et foredrag om monarkiet lod sig også gøre. Men de unge havde alligevel ikke forventet, at foredragsholderen ville blive den kommende danske monark. Men nu stod han her, Kronprins Frederik, klar til at give dem en flere timer lang førstehåndsberetning. Han var, som den første i sin slægt, i gang med at tage en fuld akademisk uddannelse på lige fod med alle andre studerende.

Det var helt nyt for 22-årige Frederik at stille sig op og forelæse om monarkiet. I dag husker han nydelsen ved at kunne gennemføre.

– Det var sjovt og overvældende for mig. Både det første og senere flere møder med samme kreds gav mig anledning til at reflektere over og fortælle, hvordan jeg så mig selv og monarkiet i dagens Danmark. Og argumentere for at monarki og demokrati flugter flot sammen. Det var en ny rolle for mig at udlægge samspillet mellem monarki og statsmagt i skikkelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Men rammerne var trygge, jeg var jo sammen med jævnaldrende fra samme fag, som var mere end lydhøre, siger han og tilføjer, at lærdommen i høj grad gik til ham også.

Fattige og forsømte samfund

– Jeg var bare en ung studerende, som blev helt overvældet af balternes situation. De kom direkte fra fattige, forsømte og lukkede samfund, der havde været udsat for 50 års besættelse.  Ikke 5 år, som vi havde været det i Danmark, men 50 år! Og her sad de så i en helt anden verden, i fuld gang med en uddannelse i nordiske velfærdssamfund. Deres hjemlige omvæltning gjorde indtryk på os alle, siger Kronprinsen.

Mødet mellem de unge, og flere lignende sammenkomster i de kommende måneder, fandt sted mens kampene for løsrivelse i balternes hjemlande tog til. Først senere på året blev uafhængigheden sikret. Så sent som dagen inden de unge skulle stå på flyet til Danmark, var russiske styrker gået til angreb på TV-tårnet i Litauens hovedstad Vilnius og de unge anede ikke, hvad de om et år ville vende hjem til.

Men i Danmark fik de en storslået behandling – ligesom de øvrige nordiske lande på mange planer bidrog til, at de baltiske stater kom godt fra start.

En århusiansk cykelhandler gav de unge hver en cykel, herreekviperingshandleren Kaufmann et pænt beløb til køb af vestlig beklædning, SAS betalte flybilletterne og DSB togrejserne.

Tilbage til 1989

Tilbage til den finske brudesuite på et hotel i Åbo i november 1989. Her lå lektor Erik Albæk i et spabad efter en samfundsforsker-konference, hvor alle heftigt diskuterede Murens fald blot to uger forinden. Man var især optagede af, hvad dette ville betyde for Sovjet og de baltiske lande – og hvad de nordiske lande kunne gøre.

Erik Albæk fortæller, at ideen om tilbyde unge baltere en nordisk uddannelse nærmest sprang op af badet.

– Det gik op for mig, at perspektiverne kunne blive vidtrækkende. Hvis vi med sådanne initiativer kunne skubbe til demokratiseringen ville danske virksomheder være interesserede i at slå sig ned i Baltikum og kunne få uddannede ansatte, som ikke var korrupte. På den ene side var det hjælp til selvhjælp. På den anden side kunne vi gøre det lettere for os selv at samarbejde og handle med de nye lande og markeder.

– Derfor spurgte jeg en række baltiske kolleger, om de havde lyst til at blive en del af det nordiske fællesskab. Svaret var et rungende ja, og sandelig om det ikke lykkedes os at samle private penge og få arrangeret dansk SU, så de første unge kunne komme til Århus halvandet år efter, fortæller Albæk, som fik uddannelsesprogrammet op at stå i sæt samarbejde med kollegaen, den russisktalende, tidligere sprogofficer Ole Nørgaard.

Dertil kom en række værtsfamilier, som alle var medlemmer af Foreningen NORDEN og meget opsatte på at kunne give en hånd til nye statsdannelser ved Østersøen.

Erik Albæk, der i dag er professor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet, blev tilbage i 1991 hurtigt bekendt med den royale studerende og blev Kronprinsens ven, mentor og løbetræner. Det var derfor oplagt for ham, at opfylde de unge balteres ønske ved at sætte dem sammen med Kronprinsen i deres snusen til det dengang nye fag statskundskab.

Livslange forbindelser

Turen kom også til at gå den anden vej, mod Baltikum – også for Kronprinsen. Hans uformelle debut-forelæsninger blev begyndelsen til et livslangt venskab med flere af de unge baltere. Allerede året efter, i april 1992, var han sammen med 30 medstuderende på studietur i de baltiske lande og han skrev endnu senere speciale om landenes udenrigspolitik.

– Det var en vild oplevelse. Men også kold. Myndighederne havde besluttet, at foråret var kommet og fjernvarmen blev slukket. Det var iskoldt, også på vores herberg. Jo, man kunne virkelig fornemme, at befinde sig i et tidligere sovjetland. Det var ganske rigtigt forår for balterne, men i mere overført betydning, lyder det fra Kronprinsen.

10 år senere fik Litauen med hjælp fra de nordiske lande etableret en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvortil Albæk blev udstationeret som professor. På det nye fakultet var han sammen med andre vesteuropæiske lærere, som skulle indføre baltiske kolleger i ny teknologi og pædagogik.

Gensyn i et sommerhus

Kronprins Frederik var da på officielt besøg og mødte var hovedperson i en række officielle arrangementer, men Albæk fik sneget sig ind i programmet med et festligt møde i et sommerhus, hvor nogle af de unge baltere fra Århus-tiden under stor jubel atter mødte Kronprinsen.

På dette tidspunkt var hele formålet med balternes nordiske uddannelse ved at materialisere sig til fulde. Hjemme i Baltikum var de unge baltere i gang med at bevise, at Albæks strategi var bæredygtig. Nævnt i flæng indtog de unge i de kommende år positioner som udenrigsminister, forsvarsminister, Europa-parlamentsmedlem, EU-chefforhandler, EU-ambassadør samt ambassadørposter i blandt andre USA, Mexico og Rusland.

– Vores tanke var, at når befolkningen ønsker demokrati, er det nødvendigt, at man forstår, hvordan det fungerer. Og den forståelse nærmest råbte de unge på at tilegne sig. Både på dette første og på senere hold. Langt de fleste har via centrale stillinger – også i det private erhvervsliv – bidraget markant til de nye demokratiers opbygning, siger Albæk.

Besøgene i Danmark og genbesøgene er blot en detalje i de tre baltiske staters opbygningsperiode som demokratier, men dokumenterer, at organiserede mellemfolkelige kontakter ofte har langt mere vidtrækkende betydning end de blotte øjeblikke – uanset social herkomst.

Og lader ane, at befolkningerne i Østersøregionen har mere end blot havet at være fælles om.