Regeringen har præsenteret en ny plan for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men hvor er Norden i strategien? På 60 sider er der ikke fundet plads til at nævne det nordiske samarbejde med et eneste ord. Det er mærkeligt, vurderer Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden, i en kronik i Avisen Danmark: 

Af Lars Barfoed, formand for Foreningen NORDEN, tidl. minister og MF

Regeringen har netop lanceret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. En strategi, der rummer mange rigtige overvejelser og sigtelinjer i forhold til de udfordringer, verden og Danmark står over for i disse år. Så langt så godt.

Men hvor er Norden i den udenrigspolitiske strategi? I den omfattende strategi på 60 sider er der ikke fundet plads til at nævne det nordiske samarbejde med et eneste ord. Det er mærkeligt.

Nøgleordet i den nye strategi er værdier. Strategien bliver lige frem betegnet som et værdikompas. “Vi sætter en kurs, hvor vi fremmer vores interesser ved at kæmpe for vores værdier”, står der i første afsnit i strategien. Så skulle man tro, at samarbejdet med de lande, vi mere end nogen har værdifællesskab med; nemlig de nordiske lande, var et vigtigt omdrejningspunkt. Men nej – ikke med ét ord er Norden, eller for den sags skyld noget nordisk land, nævnt. Det er mærkeligt.

Til gengæld nævnes samarbejdet med lande som bl.a. Japan, Vietnam, Indonesien, Australien, Indien, Tyskland, Frankrig og selvfølgelig USA på en lang række forskellige områder. Strategien kommer også rundt om samarbejdet i stort set alle internationale fora, som Danmark er en del af, dvs. EU, FN, OECD m.v. Men Nordisk Råd nævnes overhovedet ikke. Det er mærkeligt.

Udviklingen og udfordringen i Arktis og Nordatlanten er et væsentligt afsnit i strategien. Og det med god grund. Der er stigende sikkerhedspolitiske, geopolitiske og økonomiske spændinger i det arktiske område, så det må både udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk være en væsentlig prioritet. Afsnittet indledes med ordene: “Regeringen vil sammen med Grønland og Færøerne og med USA som vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede arbejde for stabilitet og fredelig bæredygtig udvikling i Arktis og Nordatlanten til gavn for alle i regionen.” Men ikke ét ord om at samarbejde med de andre lande i regionen, altså de nordiske, selv i denne sammenhæng. Det er meget mærkeligt.

Der er mere end nogensinde et stærkt behov for at arbejde sammen med de andre nordiske lande om de grænseoverskridende udfordringer, vi står overfor. Det gælder ikke mindst i det udenrigspolitiske diplomatiske arbejde om at fremme værdier som demokrati, fred, frihed, menneskerettigheder og bæredygtighed. Det er værdier, som vi er sammen om i Norden. Vi står langt stærkere i forsvaret og udbredelsen af vores værdier ved at lægge kræfterne sammen med de andre nordiske lande, som vi deler historie, kultur og værdier med.

Derfor burde der ske en styrkelse af bl.a. det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de nordiske landes regeringer og arbejdet i Nordisk Råd. Netop nu med åbenlyse trusler fra et aggressivt Rusland lyder der stærke signaler fra både Finland og Sverige om at stå tættere sammen i sikkerhedspolitikken. Det skal vi naturligvis være åbne over for, uanset om de søger ind i NATO eller ej.

Naturligvis vil jeg ikke påstå, at regeringen ikke vil det nordiske samarbejde. Det kender jeg dem godt nok til at vide, at de vil. Men så er det en gåde, hvorfor man i en omfattende udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi ikke med et eneste ord nævner det nordiske samarbejde og de andre nordiske lande. Måske er det så åbenlyst selvfølgeligt, at man ikke har fundet grund til at nævne det. Måske er det blot en forglemmelse. Det er i hvert fald mærkeligt.