»Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden«. Til et stort projekt med denne titel har Danske Taler modtaget 13 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Målet er at styrke det sproglige og kulturelle fællesskab og den nordiske demokratiforståelse blandt gymnasieelever ved at udvikle danske, norske og svenske gymnasieelevers evne til og interesse for at holde taler og debattere.

Til Berlingske siger bestyrelsesmedlem i Danske Taler, Sabine Kirchmeier:

»Vores projekt retter sig mod de gymnasiale uddannelser. A.P. Møller Fondens sigte er at styrke den nordiske samhørighed, og sammen med vores norske og svenske samarbejdspartnere vil vi give vores aktiviteter en nordisk vinkel og dermed skabe et sammenhold mellem de retoriske miljøer i de tre lande, så vi dermed styrker hinanden.«

Blandt andet universiteterne i København, Bergen, Lund, Uppsala og Växjö samt gymnasielærerforeninger i Danmark deltager i projektet. Alle deltagere i projektet har deres egne talesamlinger, som skal videreudvikles, ligesom der skal udvikles undervisningsmateriale og kurser for gymnasielærerne, så de kan bruge det i undervisningen. De bedste talere bliver inviteret til at deltage i en nordisk talefestival.

Målet med projektet, der løber over fire år, er at styrke den fælles nordiske bevidsthed og samhørighed med temaer som klima, kvindefrigørelse og den nordiske samfundsmodel.

»Projektet skal både have en historisk og en nutidig vinkel. Vi vil gere have de unge til at tale om for eksempel #metoo i en nordisk kontekst, og det skal der udvikles undervisningsmaterialer med taler på de tre sprog til. « siger Sabine Kirchmeier.

»Talerne er utroligt velegnede til at styrke den nordiske sprogforståelse, som er blevet ringere de senere år. Vi har længe talt om, at de unge i Norden ikke forstår hinanden særligt godt og derfor taler engelsk sammen. Lige præcis en tale er velegnet til at gøre noget ved det. En tale bliver som regel fremført langsomt med en tydelig diktion, og der foreligger et manuskript, som man kan læse, samtidig med at man hører talen. Det er meget nemmere at forstå end en samtale i for eksempel en film. Hertil kommer, at de unge selv skal holde taler og dermed udvikle sig sprogligt,« siger Sabine Kirchmeier til Berlingske og tilføjer, at Danske Taler håber at kunne grundlægge en tradition, så arbejdet vil fortsætte, når projektet er slut.