Traditionen tro slutter vi mødesæsonen med nordisk gæstebud – denne gang med smørrebrød + kaffe og kage. Pris endnu ikke fastlagt. Tilmelding til Jytte Jul Betak på tlf. 75 67 33 11/22 41 94 00 eller via mail: j.j.betak@gmail.com inden den 10. maj 2017. Meddel evt. ønsker om vegetar- eller diabetikermad.
Lektor P.C. Overgård kommer og giver et underholdende causeri i ord og billeder om den danske humorist, maler, tegner, forfatter, skuespiller, livsfilosof og “opfinder” Storm P (1882-1949). Som humorist blev Storm P. folkeeje i sin egen levetid og nærmest synonym med dansk humor og lune. Han opnåede også udbredelse og anerkendelse i udlandet, først og fremmest i Skandinavien. Storm P var en empatisk humanist, hvilket hans mange tegninger – de såkaldte fluer – og fabulerende strøm af geniale sprogblomster vidner om. Han kunne også være satirisk og udfordrede konventioner, autoriteter og skrankepaver.