Norden må genopdages – inden det er for sent. Finn Slumstrup har svært ved at få øje på broderfolket. Dette indlæg har været bragt i foreningens magasin NORDEN NU, april, 2016:

Af Finn Slumstrup, forfatter & foredragsholder.

Starten på 2016 har været deprimerende for mennesker, som stadig finder nordisk samarbejde vigtigt. Det er ganske vist udefra kommende omstændigheder i form af flygtninge og migranter, der har medført, at vi nu ikke længere har pasfrihed over Øresund. Men det var deprimerende at opleve, at de dansk-svenske relationer var så kølige, at man fik en følelse af, at myndighederne i en sådan vanskelig situation ikke engang talte med hinanden. Og i stedet gav sig til at kritisere hinanden i fuld offentlighed. Det var der mildest talt ikke meget broderfolk over.

Tilsvarende var det betegnende, at da der var ”nordisk uge” blev det i møderne blot noteret, at der var mødefri på Christiansborg. Jeg så ikke et ord i medierne om Nordisk Råds session og hvad de involverede politikere i den anledning foretog sig.

Vi er efterhånden nået så langt ud, at hvis ikke det var fordi der årligt uddeles store nordiske kulturpriser, så kunne man fristes til at spørge, om Norden overhovedet eksisterer.

Nøgternt set er de nordiske lande så små, at der ikke er nogen uden for Norden, der savner det nordiske fællesskab. Så vi bliver helt benovede, når en af bejlerne til posten som demokratisk præsidentkandidat i USA genopliver retorikken fra 1960’erne og taler om ”the Scandinavian Model.” Men i et større billede er det tydeligt, at de eneste der kommer til at lide under, at Norden stort set ikke længere eksisterer som levende realitet er netop os i Norden.

Hvis vi overhovedet skal have en chance for at påvirke udviklingen i vort hjørne af den globale virkelighed, burde det være indlysende at finde tæt sammen med vore nærmeste i synet på menneskerettigheder og ønskelig udvikling for kloden. Dette så meget desto mere, som kvaliteter vi har anset for vigtige, er pressede fra mange sider. At Norge ikke er medlem af EU er ikke nogen undskyldning for ikke at søge så tæt sammen som muligt.

Ved Nordisk Råds session i København i efteråret 2006 præsenteredes rapporten ”Norden som global vinderregion.”

I denne rapport kan man møde et kvalificeret bud på fundamentale værdier som kendetegner de nordiske lande. At vi drager omsorg for hinanden, stoler på hinanden, møder hinanden i lav øjenhøjde, er inkluderende og vil have alle med, er fleksible i vor samfundsindretning, drager omsorg for naturen, ønsker at finde mening i arbejdet og værdsætter det enkle og harmoniske udtryk i det design, der omgiver os.

Det lyder måske ikke af noget særligt – for os. I så fald er det jo fordi vi finder det naturligt. Men man skal ikke se langt ud i verden for at opdage, at disse kvaliteter er alt andet end selvfølgelige.

Der var nemlig sandhed og indhold i begrebet ”the Scandinavian Model.” Men kvaliteterne nedbrydes i disse år. Til dels på grund af vores egen ligegyldighed.

Der er derfor al mulig grund til at sige både til ansvarlige politikere og hver eneste én af os: Lad os genopdage Norden inden det er for sent.