Den 23. marts er Nordens Dag og ugen op til er Nordens Uge. I den anledning har vi et tilbud for dem, der vil bruge dagen nordisk i byen og i ”den københavnske natur”.
Klokken 13.00-14.00: Gåtur på Christianshavns Vold med “gå-fællesskabet” og Hjerteforeningen, hvor vi kigger på voldens urter og træer, og snakker om nordiske nytteplanter og planter i nordisk mytologi. Gåturen er primært beregnet til voksne. Den tager cirka en times tid, og vi går i roligt tempo, så alle kan følge med.
Klokken 14.30-16.00 på den bemandede legeplads hvor gåturen slutter: Suppe på bålet tilføjet voldens vilde nordiske urter samt lidt nynordisk touch fra den nynordiske ”kogekone” Müzeyyen. Imens fortsætter plantesnakken, og gå-fællesskabets medlemmer fortæller om oplevelser og minder fra Norden.
Arrangementet er gratis, dog vil vi gerne, at du tilmelder dig på: nordenkbh@outlook.dk