Norden Nu har besøgt Dronning Margrethe for at tale om nordisk identitet, sprog og historie.

Læs hele det omfattende interview over 10 sider her:

Dronningen, januar, 2017.

Dronningen udtaler sig med klassisk majestætisk balance. På den ene side siger hun, at den fælles nordiske historie – og nært beslægtede sprog – er helt afgørende for det fællesskab, vi føler i dag. Men samtidig taler hun om, at de nordiske rødder sagtens kan fornemmes af hvem som helst, uanset hvor ens oprindelige rødder stammer fra. Citat:

– Jeg tror, at historien er det vigtigste af alt for fællesskabet, og jeg holder også selv meget af at opleve og studere historiens rødder, ikke kun i Danmark og Norden. Men selvom den fælles historie binder os sammen i Norden, tror jeg godt, at man kan mærke de nordiske rødder helt tæt på, uanset hvor man har slået rødder oprindelig. Man kommer langt med interesse, viden og forståelse.

Hun siger også om velfærdsstaten, som mange socialdemokrater formentlig vil være meget uenig med hende i:

– …. det er det, som har skabt velfærdsstaten, vi har til fælles. Det er ikke velfærdsstaten, som har skabt fællesskabet. Det er ikke velfærdsstaten, som har betydet, at vi anser vore landsmænd for at have lige værd.

Umiddelbart derefter er hun ganske bramfri i denne ramsaltede karakteristik af danskerne:

..Særligt danskerne er meget gode til at drille de andre. Vi er så løsslupne. Vi er så morsomme! Danskerne er slemme til ikke at tage noget som helst højtideligt. Vi vil helst kunne sige, at går den, så går den, og går den ikke, så går den sgu nok alligevel.

Dronningen insisterer i øvrigt igen på, at den historiske baggrund overtrumfer politiske landvindinger. Når det gælder ligestilling, uddannelse og arbejdsmarked argumenterer Dronningen med, at de nordiske ligheder er historiske betingede:

-…Jeg tror, at grundlaget for disse ligheder er blevet til, langt før der var tale om velfærdsstater. Jeg tror, at det er vores historiske baggrund, som gør, at vi har fundet ret parallelle løsninger på samfundets indretning i vores tid – i de sidste tre generationer i hvert fald. Det er uendeligt vigtigt, at vi kender vores historie, og lige så vigtigt, at vi kender de andre nordiske landes historie. Historien er grunden til, at vi er ens – og forskellige.  

Om EU og NATO siger hun:

– Jeg husker udmærket, da Danmark trådte ind i EU, hvor nogle udefra sagde, at så var vi ikke længere så nordiske. Sikke noget vrøvl! Og det var lige så meget vrøvl, at der blev sagt, at fordi vi var nordiske, kunne vi ikke være i EU. Vi kan udmærket være begge dele. Men det nordiske ligger helt nede under alt det andet.

– Danmark og Norge er med i NATO, men ikke Sverige og Finland. Vi er i EU med Sverige og Finland, men ikke med Norge. Men vi er jo ikke længere fra hinanden af den grund. Medlemskaberne af både EU og NATO harmonerer fint med det nordiske.

Svenskerne går ikke ram forbi:

– Svenskerne er lidt mere ude af en tangent end Danmark og Norge. Det anes dog, at svenskerne føler sig lidt mere fortræffelige end vi andre, selvom tendensen formentlig og forhåbentlig er aftagende. Det kan more ens sorte sjæl!